Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/331

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


324 XL Stavanger amt. største del af herredets fast1and er grundfje1det den raadende berg- art. Langs Karmsundet indtil ca. 3 km. nordenfor Haugesund saavel- som ogsaa paa øerne dannes under-grunden af skifer, som dog tildels, nemlig i byens nærmeste omegn., er dækket af løse afleiringer. Metalanvisninger (kobber og jern) skal være fundne paa et par steder, og af nyttige mineralier findes klebersten lidt østenfor Hauge- sund paa gaarden Grønhaug, hvor der endnu sees spor af et gammelt brud, som menes at have leveret bygningssten til Avaldsnes kirke, men nu staar fuldt af vand. Det dyrkbare jordsmon er i skiferstrøget lerholdigt og frugtbart, udenfor samme dels uret og grusagtigt med et tyndt madjordlag, dels myrlændt. Folke1nængdeu var i 18Ol: 662, i l825: 901, i l845: l324, i 1865: l686 og i l875: 1665, hvilket sidste tal giver i gjennemsnit henimod 23 mennesker paa hver km2. Den tæt-teste bebyggelse findes langs Karmsundet, navnlig i den nærmeste o1negn af Haug-esund; ogsaa i strøget paa sydsiden af Viksefjor- den findes mange bosteder Paa Røvær med omliggende øer boede der ved sidste tælling henimod 100 mennesker. – Herredets nye 1natrikul omfatter 36 gaarde (1natr. no.) med en samlet skyld af mk. 498,s2 (ureV. henimod 286 dlr.). Gaardene er meget udstykkede. og den gjenne1nsnitlige skyld pr. brug er adskillig mindre end i de fleste andre dele af amtet. Gjenne1nsnitsprisen pr. Skylddaler er efter de i 185:2–-8O foregaaede Salg for tinglaget beregnet til kr. 1Ö91. Udskiftning har i regelen fundet sted; dog eksisterer endnu endel fællesskabi beitesmarker. Blandt herredets større gaarde kan nævnes Hauge (H(mgar), 25,ss, Grønl1aug, ll,–1e, og Sørhaug. 32,–11, alle tre stødende umiddelbart til Haugesund kjøbstad, sønden- for hvilken er Li1le Sund.11,ss, Store Sund, 21„e6, og Rossebø, 24,s6, medens Gar, 44,s4, Steinsnes, 12.o6, Kvale (Kvalø), 27,sv. og Aarebrot, I3„26 hører til det vel opdyrkede strøg nordenfor byen. Endnu længere mod N er Førland (Førreland), 17.62, Skokland, 16,4–1, Vikse søndre, 26–,72, Hagland, store, I2,86, og 1il1e, 1O,6s, hvilke tre sidstnævnte gaarde ligger paa sydsiden af Viksefjorden, samt Kalland (Kalleland), 16,44, i den fra nysnævnte fjord mod SØ indgaaende da1. Endelig skal nævnes Tømmerdal, 15,34 og Fedjedal, I2Z92, der ligger inde mellem heiene ret i Ø for Haugesund, samt Røvær, 27,39, omfattende den oftere nævnte øgruppe. Agerbrug og f ædrift, som er herredets vigtigste næringsveie, indtager paa slettelandet i Haugesunds nærmeste Omegn nogenlunde det samme fl’811lSkl’8(11l8 standpunkt som i den til Torvestad hørende del af Karmøen. Navnlig er kvægstellet her godt og giver en forholdsvis rigelig afkastning i form af melk, der leveres til Hauge- sunds meieri. Ellers i hei-redet staar derimod jordbruget tilbage, og dets udbytte er tarveligt. Af jordens frembringelser sælges endel- poteter til Haugesund, hvor man omvendt kjøber det fornødne af byg og rug. Der holdes mange faar, tildels endnu som udg-angerfaar, og faar-eslagt er derfor ogsaa fædriftens vigtigste salgsprodukt udenfor