3 l 6 XL Stavanger amt. mus.). Fra broncealderen haves derimod ikke faa vigtige fund og deri- blandt 5 gravfund. Begge de to største hauger paa Bloheien har givet fund fra denne ti(l. I den vestligste af dem fandtes omtr. 1823 i et kam- mer af 1nandslængde en vreden ar1nring af guld, noget bladguld, en broncespænde og muligt stykker af et bronsevaaben (deraf alene arm- ringen bevaret iBerg. mus., afb. i Lorange, Norske oldsager i Berg. mus. side 4O og i Rygh. Norske oldsager 1ig. 133). I den østligste haug fandtes 18:31 i et 9 fod langt gravkammer et menneskeligt skelet. ind- hyllet i nldent tøi. hvoraf stumper var igjen, et broncesverd med levnin- ger af dets ske(le. knappen af en broncedolk. 2 dobbeltknapper og stykker af en spænde af bronce m. m. (univ. saml.). Iandre grave paa Bloheien er fundet en spydspids af bronce og i 1844’ en dobbeltknap af bron(“e (afb. i Norske oldsager fig. 122) sammen med noget bladguld. en sten- meisel og brændte ben (begge fund i Berg. mus.). Paa KongSheien skal i en haug være fundet stykker af et broncesverd og et guldsmykke (tabte). og paa Vaare er i en myr i udmarken fundet to store diademer eller hovedringe af bronce (det ene afb. i Norske oldsager 1ig. l28; univ saml ). Det betydeligste fund fra den ældre jernalder er det. som gjordes i 1834 i den store »Fløihaug« tæt ved Avaldsnes kirke, der nu er fuldstændig bortryddet. et af de rigeste og mægtigste gravfund, som kjendes i Norge Der fandtes bl. a. en meget stor og svær guldring. maaske bestemt til at bæres som Smykke paa overarmen. af Vegt 590 gr. (afb. i Norske old- sager flg. 298). en stor fingerring af guld (af form som Norske oldsager fig. 306) og 6 mindre ringe af guld samt en liden guldnaaI; 5 broncekar, tildels beskadigede. deriblandt en oprindelig rigt orna1nenteret vase, en af de i Norge sjelden forekommende smaa siler med haandtag. en anden simplere vase, stykker af en bronceskaal med:3 ringe anbragte i kanten. baarne af løvehoveder ( et af disse hoveder afb. hos Lorange side 72 og iNorske oldsager fig. 346) og endelig en af de sedvanlige kjedler af bron(–e; betydelige levninger af sølvbeslag til et drikkehorn; et tveegget jernsverd med ualmindelig pragtfuldt udstyret skede. der bestaar af træ plader med udvendigt belæg af bronce og udenpaa dette igjen af sølv. der paa forsiden er forgyldt og af drevet arbeide; endel spillebrikker af glas af to forskjellige farver. sorte og blaa ( en af dem af b. i Norske old- sager 1ig. l78) m. m. Den største g11ldring er i univ. sam1, resten af fundet, paa de mindre fingerringe nær, i Berg. mus. I midten af haugen fandtes stumper af egeplanker og næver, der antoges at have tilhørt et gravkammer af træ; i udkanten var der flere mindre gravkamre af sten. og enkelte af de fundne gjenstande skal være trufne i (lisse. Haugen har altsaa indeholdt flere grave. Fra den ældre jernalder kan endvidere nævnes en stor, prægtig fingerring af guld. af Vegt omt. 43 gr. og lig Norske oldsager fig. 308. der ogsaa er funden »paa Avaldsnes« (Berg- mus.). Fra den yngre jernalder kjendes kun et enkelt fund. en ring- spænde af bronce af den almindelige form med kugler i ringens ender og øverst paa naalen. funden paa Bloheien (Stav. mus.). Paa toppen af en holme i den paa Karmøens vestside indgaaende Hinderaakervaag findes levninger af mur. der ser ud til at at have tilhørt en gammel bygdeborg (oplysninger derom, med en tegning. meddelte af I. Ross i Aarsberetn. l886). Længe forinden Haakon Haakonssøns ovenfor omtalte kirke blev bygget, fandtes der paa Avaldsnes en kirke. der nævnes allerede i beret- ning-erne om Olaf Trygvessøns (998) og Olaf den helliges (1023) ophold paa ste(let. Maaske har denne bygning været identisk med det lille ka- pel. som omtales af Peder Claussøn Som staaende straks i nærheden af den større kirke. og om hvilket han siger. at det var en af de fire første kirker. som Olaf Trygvessøn lod bygge i Norge Det stod allerede paa Peder Claussøns tid »ode og forfalde11:(. men endnu i aaret 1800 skalder have været spor deraf at so paa den nuværende kirkegaard. og ved af grave omkring fun(lamentet fandt man. at kapellet har været opførti ottekant. 21 in 22 m. i omkreds.
