Ava1dsnes her-red. 3 1 å bare kr. Kommunens gjæld var s. a. kr. 2127, medens skatteydernes samlede formue blev anslaaet til kr. 2.630„45O. Antallet af fattig- understøttede hovedpersoner var i midde1tal for 1876–-84 aarlig l57, hvilket udgjør 30 pro mil1e af folketallet i 1875 og svarer til det gjennemsnitlige forhold i Ryfylke fogderis bygder. Herredsstyrelsen bestaar af 6 for-mænd og l8 repræsen- tanter-, “ hvoraf 2 formænd og 6 repræsentanter fra annekssognet. Antallet af stemmeberettigede i det samlede prestegjæld (altsaa ladestedet indbefattet) var i 1882 204 og i 188Ö 295. Ældre inddeling. Avaldsnes prestegjæl(i var tidligere et kirke- sogn, indtil Kopervik annekssogn blev oprettet ved res. 21 nov. 1855. I verdslig henseende hørte prestegjældet til 4 forskjellige skibreder, idet den del. som ligger paa Karmøen. var delt mellem Stangeland og Avalds- nes skihreder. medens fastlandet laa under Hetland og for en mindre del (den nordligste) under Skaare skibrede. Ved res. 11 aug. 1841 blev prestegjældet eget tinglag. Om Koperviks overgang til ladested henvises til side 17 Heri-edets gamle navn var Ogvald-Snes eller Agualdsnes; allerede fra omkring aar 1300 har imidlertid Avaldsn es været den sedvanlige skrift- form. Den nuværende udtale er »Avelsnes«.. Fornle vn i uge r m. v. Herredet har talrigere minder fra forhistorisk tid end noget andet herred i Ryfylke fogderi. Gravhauger forekommer her i stor mængde. og hautastene er heller ikke sjeldne. De to største samlinger findes paa en stenstrøet høideryg (en gammel moræne) et stykke N V for Avaldsnes kirke. kaldet Bloheien, og paa en anden lig- nende strækning iSV for kirken. kaldet Kongsheien. Paa Bloheien, som forresten tildels ligger under gaardene Hauge og Bø i Torvestad herred. var der endnu i 1876 42 hauger af forskjellig form og størrelse (kart med beskrivelse meddelt af Bendixen i Aarsberetn. 1876), næsten alle dog mere eller mindre forstyrrede. Blandt disse haugen der i daglig tale kaldes »Rehaugadne« (af »re« = en svag, langstrakt forhøining). er ad- skillige runde af meget betydelig størrelse og endel mindre. lave fir- kantede hauger, tildels med større stene i hjørneme og omgivne med en grøft. En stor hautasten, der har staaet mellem de to største hauger, er ødelagt Kongsheien havde ved samme tid 56 haug-er, næsten alle smaa og lave og fordetmeste sterkt ødelagte. Om gravene paa Blol1eien har det tidligere været formodet, at de skulde skrive sig fra det slag, som i 953 stod her i nærheden mellem Haakon den gode og Erikssønnerne Denne gisning, der i sig selv er lidet sandsyn1ig, modsiges afgjørende ved de gjorte fund, der tilhører dels broncealderen, dels den ældre jernalder. og følgelig maa være fra en meget ældre tid end det omtalte slag Ogsaa paa prestegaarden er der nogle hauger og har været flere. Lige ind paa kirkens væg1 nær skibets nordøstre hjørne. staar den-høieste bautasten i Norge. antagelig omtrent 26 fod høi; den kaldes »Mariæ sy- naal« ligesom en anden paa Skudenes prestegaard og helder sterkt ind mod kirkemuren; naar stenens spids berører denne. skal verden forgaa. siger sagnet. Paa dens ene bredside var tidligere at se en rest af en længere runeskrift, der dog nu synes at være ganske udslettet. Paa Indre Eide ved Kopervik fandtes ialfald endnu for endel aar siden 12 grave og en bautasten; desuden omtales hauger og bautastene paa Søndre ?toåke, Sund, Velle, Klafthus og Vaare samt paa Østhus over paa fast- an et. Fundene fra stenalderen er hverken mange eller merkelige; dog kan nævnes. at der paa Bloheien er fundet en stor énegget kniv af skifer, hørende til den saakaldte »arktiske« stenalder. den eneste kniv af dette slags, som vides at være funden søndenfor Trondbjems-bygderne (Stav.
