314 XL Stavanger amt. kirken endnu dengang (mellem 1312 og 1319) ikke var fuldt færdig. Derimod beretter Peder Claussøn omkring aar l600, at den da var saa forfalden, at alene koret kunde bruges., hvortil der indeni den oprindelige kirkes mægtige men tagløse mure var tilbygget et skib af tø1nmer. I denne stand blev kirken benyttet idetmindste i henved halvtredje hundrede aar, i hvilket tidsrum trækirken til forskjellige tider, bl. a. i 1749, maa have under-gaaet større reparationer. I begyndelsen af indevæ1–ende aarhundrede forfaldt imidlertid kirken mere og mere, indtil endelig de i Søndhord1and boende private kirke- eiere., der var uvillige til at istandsætte den, ved dom i 183O blev tildømte at have den forbrudt til menigheden, hvorefter den i 1837 -40 uudergik en fuldstændig restauration og ombygning, idet træ- bygningen blev borttaget og skibets gamle mure atter reiste. I sin oprindelige form havde kirken mod V et firkantet taarn., omtrent 9IZ2 m. bredt„ lO m. langt og (endnu i 1746) 22V2 m. høit„ medens skibet var 25 m. langt og 14 m. bredt, koret l1 m. langt og 9Vs m. bredt, alt udvendigt maal. Ved ombygningen blev imidlertid det gamle taarn borttaget og et, til den anselige bygning forøvrigt lidet passende, klokketaarn af træ anbragt paa taget. Kirken er opført af graasten med indfatninger af klæberste11, som ifølge de Fine skal være hentet fra Grønhaug i Skaare; den viser i sin grundplan en paafaldende skjævhed„ som maaske har sin grund i, at man har villet Skaane den nedenfor omtalte, merkelige bautasten »jomfru Marias synaal«, som staar tæt indtil den nordre kirkemur. Af det betydelige jordegods, hvormed Haakon Haakonssøn doterede kirken, er intet tilbage, og den har heller ikke nogen anden formue. Den aarlige kirketiende er omtrent kr. 344. En smuk altertav1e„ fore- Stil1ende Kristus paa korset, en kopi efter Guido Reni, er i l885 skjænket af historiemaler O. Brun. Samme aar anskaffedes af kirke- kassen et orgel med en udgift af kr. 3000. Kopervik anneks- kirke er omtalt under ladestedet, side 168. I henseende til skolevæsen er heri-edet delt i 17 skolekredse med 9 lærere og I lærerinde. Af kredsene har l4 eget 8k0lBl1llS og 2 leiet lokale, medens I kreds har o1ngangsskole. Visnes verk har egen brugsskole med 6 opadstigende klasser-, 2 lærere ogI lærerinde. Skolel1us med 3 klasseværelser findes paa verkets grund. 3 ved Kopervik liggende gaarde, Stangeland, Austreim og Asaldal. er henlagte under ladestedets skole (jfr. side 169). En ved res. 3O juli 1869 approberet brandforsikrings- indretning for bygningen hvilken ved res. 22 juni I88O ud- videdes til ogsaa at omfatte indbo, avling og kreaturer, havde ved udgangen af 1885 en samlet forsikringssum af kr. 626,308, hvoraf kr. 576,233 for husebygninger. De kommunale udgifter var i gjenne1nsnit for aarene 1884–86 kr. 19,379, hvoraf kr. 10,083 til fattigvæsenet og kr. 3829 til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til kr. 18,196. Særskilt for ]886 blev der som skat udlignet kr. l9,599, hvoraf kr. 15,174 paa indtægt efter forholdet kr. 3,–ro pr. 1O0 skat-
