Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/320

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Avaldsnes herre(l. 3 1 3 1 ind fra Skaar-e herred og fører forbi bunden af Førdefjo1–den og paa nordsiden af Aksdalsvaudet ind iSkjold. Dennei l858–6l anlagte vei er tildels noget bakket; paa en strækning af 3,–1 km. paa begge sider af nysnævnte fjordbund stiger den fra en høide af 76 m. om- trent ned til havets niveau for derpaa igjen at gaa op til 68 m. o. h. Af bygdeveie findes ialt omtrent 18 km., hvoraf 7 km. falder paa den gamle vei langs Kan-msundet mellem Kopervik og Skude- neshavn. Desuden opgives i 1887 18 km. nye bygdeveie at være under bygning mellem gaardene langs Førdefjorden, hvilke hidtil saagodtsom ganske har savnet dette kon1munikationsmiddel. Faste skydsstationer findes i Kopervik og paa gaarden Aksdal, den første tillige for baadskyds. Vigtigere end tillands er kommunikationen paa søen, hvilken lettes ved mange gode havne og ankerpladse. Blandt disse har, foruden ladestedet Koperviks havn, som er omtalt side 168, den vigtigste været Høievarde, en rummelig og vel beskyt- tet havn med 8–16 f’avne vand paa Karmøens indre side midtveis mellem Kopervik og Avaldsnes kirke, hvilken hyppig beSøges af far- tøier„ som gaar den indre led til Bergen, og hvor navnlig ‘skibe fra udlandet pleier at ankre op for at hæve lodspligten. Her er ogsaa toldstation med en undertoldbetjent og 3 rorskarle, sorterende under Haugesund toldstedsdistrikt, ligesom der paa den landtunge, der beskytter havnen fra syd, findes et fast ledfyr af 6te orden, anbragt i et hvidt træhus med stentaarn, med en lyshøide af l9.å m. over havfiaden og en synsvidde af 8 kvartmile til begge sider i Karmsundet. Fyret., der har eksisteret siden aaret l700, stod tid- ligere i forbindelse med Kvitingsø fyr (jfr. side 298) og var privat eiendom, indtil det i ]815 blev kjøbt af staten; det bestod dengang af en lygte, anbragt paa et høit mastetræ, men blev i 1839 om- dannet til et lampefyr og fik sin nuværende indretning i l859. Andre ankerpladse i Kan-msundet er Ruseviken, By-gneSvaagen, Nor- dalsvaagen„ Vaarevaagen og Bøviken samt paa øens vestside Vea- vaagen, Kvalevaagen, Visneshavn m. fl. Høievarde og Kopervik er lodsstationer under Haugesunds oldermandskab. Telegrafledning følger Karmøens østside fra Skudeneshavn til Kopervik og videre nordover til Haugesund; en anden ledning gaar fra Kopervik tvers- over øen til Aakre med kabel til Utsire. Endelig er der i august 1887 ogsaa aabnet telegrafstation ved Visnes verk (jfr. side 77). Heri-edets ældste postaabneri er i Kopervik; et andet- hlevi 1868 oprettet paa Visnes. Prestegjældet har to kirker, af hvilke Avaldsnes hoved- kirke er en af landets ældste og merkeligste kirkebygniuger, idet den blev paabegyndt af kong Haakon Haakonssøn omkring aaret 125O. Kongens patronatsret til kirken, der var indviet til St. 0laf, blev anerkjendt af Stavangers biskop i 1305 (D. N. I no. 104), og ved pave Clemens den 5tes bulle af I308 blev den et af de l4 saakaldte kongelige kapeller, blandt hvilke den var det fjerde i rang. Den var kollegiatkirke, den længste tid dog kun med én prest. Af Haakon Magnussøns testamente (D. N. IV no. 128) kan sees, at