Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/319

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


312 XL Stavanger amt. grene gjennem et langt tidsrum bleven meget forsømte. og de yder ikke paa langt nær-, hvad de, under hensyn til herredets frugtbare jordbund og heldige beliggenhed, kunde yde. Brødkorn maa derfor kjøbes i temmelig stor udstrækniug, og selv af fædriftsprodukter haves neppe synderligt tilsalgs udenfor herredet. Angaaende ndsæd og kreaturho1d henvises til tabe1lerne side 42 og 46. Beiterne er-i regelen tarve1ige. Endel gaardbrugere i den ovennævnte grænd har sammen med gaardbrugere fra Torvestad dannet et bolag, som siden 1882 driver et lidet meier-i i Visnes. – Skov findes ikke. naar bortsees fra lidt løvtrækrat hist og her paa Karmøens indre side. Brændsel hentes fra torvmyrerne, som dog nu er sterkt medtagne- og tildels ganske udskaarne for stiktorv, saa at affaldet maa til- godegjøres ved hjælp af maskine. En af bygdens gaardbrugere skal for et halvt snes aar siden have opfundet en enkel og billig kon- struktion af en saadan, hvilken har fundet adskillig udbredelse. – Fiskeri var, saalænge det gamle vaarsildfiske gik for sig, en hoved- næringsvei„ ikke saameget paa grund af den faugst, der fandt sted inden herredets grænser, skjønt der ogsaa her var flere gode silde- vaage, f. eks. Veavaagen, Ka1støbugteu og Visnesvaagen, som fordi næsten hele den voksne mandlige befolkning tog del i iisket paa andre fiskepladse. Da vaarsildfisket gik tilbage, fora11dredes disse forhold meget, men herredets beliggenhed tilsiger, at det fremdeles hører blandt dem, hvor det nuværende sildefiske er af størst betydning Hvad der fiskes ved herredets egne kyster, er imidlertid nu af liden betydning og indskrænker sig væsentlig til lidt hummer,– sei og ma- krel, hvis samlede værdi gjennemsnitlig for l880–85 er opgivet til kr. 3 å 4000. –- Ogsaa skibsfarten giver nogen indtægt; der findes adskillige sømænd og ved udgangen af 1885 opgaves ialt 15 fartøier dr. 521 tons og med 55 mands besætning hjemmehørende i distriktet. – Angaaende bergverksdriften ved Visnes (Vigsnes)– verk henvises til side 62. Ogsaa paa flere i verkets nærhed op- dagede kobberanvisninger har drift været forsøgt, hidindtil dog uden syndet-1igt resultat – Af industrielle anlæg kan nævnes Vorme- dals møllebrug, beliggende paa Karmsundets østside omtrent ret over for Avaldsnes kirke, anlagt af et interessentskab i l867; det for- malede i 1885 med 6 a 8 arbeidere omtrent 400,000 kg. kornvarer- -– Husfliden siges at være i fremgang, men afgiver neppe noget til salg. Herredet haVdei 1887 ]O landhandlere. En for endel aar tilbage stiftet forbrugsforening ved Visnes havde i 188l-85 en gjennemsnitlig Omsætning af 8O a 90,000 kr. og talte i l885 185 med1emmer, men gik samme aar fallit. Karmøens hovedvei kommer ind fra Skudenes (jfr. side 306) og fører langs Veavaagen og Kopervuagen til Kopervik, hvor den gaar paa en vippebro over Kopervaagen for derefter at følge Kam- øens østlige side til Torvestad. Dens længde inden hei-redet er l3.1 km.., hvoraf dog 868 m. falder inden ladestedets grænser. Herredetse nordligste snip paa fastlandet gjennemskjæres paa en strækning af 6 a 7 km. af hovedveien mellem Haugesund og Øleu, hvilken kommer