Avaldsnes herred. 31 7 Y Alle disse minder bekræfter historiens vidnesbyrd om. at Avaldsnes en fjern fortid har været et af Vestlandets vigtigste punkter. Allerede fra den forhistoriske tid haves sagn om en rogalandsk konge Agvald, som skal være bleven hauglagt paa det nes, der ligesom herredet siden har beholdt hans navn. Senere nævnes Stedet som en kongsgaard, hvor Harald Haa1–fagre oftere opholdt sig i sin alderdom. I nærheden stod det ovenfor nævnte slag (953); i hvilket Haakon den gode overvandt sin broder, Erik Blodøkses. sønner. Paaskeaften 998 kom Olaf Trygvessøn til Avaldsnes, hvor der var beredt paaskegilde for ham, og ved hvilken leilighed det fortælles. at kongen lod en flok seidmænd. som havde havt til hensigt at overfalde ham, gribe og drukne ved et skjær iKarmsundet. Under et besøg af Olaf den hellige forefaldt her i 1023 det opsigtsvæk- kende drab paa hans aarmand Thore Sel og kongens bekjendte mødeiden anledning med Erling Skjalgssøn fra So1e. Under borgerkrigene omtales et overfald af en flok bagler paa nogle birkebeinere (1205). og i høsten 1368 led Avaldsnes ligesom begge sider af Karmsundet meget under her- jinger af hanseaterne, der bl. au opbrændte selve kongsgaarden. Ved slutningen af det 13de aarhundrede var stedet bleven tingsted for Ava1ds- nes lagting, hvorunder Rygjafylke og Agder henhørte, og hvis lagmand vistnok ogsaa boede der Senere flyttedes lagtinget til Stavanger-. Paa gaarden Stangeland straks søndenfor Kopervik levede Tormod Torfæus. historiograf for kongeriget Norge, i en række af aar, fra 1682 til sin død 1719, alene med en kort afbrydelse, og her modtog han ogsaa kong Fredrik den fjerde paa hans Norges-reise i 1704. Hans gamle hus blev nedrevet for endel aar siden og det svære tømmer,’der paastaaes at være hugget paa den nu træbare Karmø, brugt til et laavegu1v. I Avalds- nes kirke, forrest i koret, ligger hans store gravsten; indskriften er saa- godt?om udslidt. men i hjørnerne ser man endnu figurer indhuggeti relie . Tor-vestad hei-red [3],os km2, 1843 indb.] ligger i fogder-iets nordvestlige del og bestaar af Karmøens nordligste spids, en mindre strækning fastland med 3 gaarde paa Karn1sundets østside samt endel i havet nord og vest for Kil‘1’HlØGll liggende ser og øgrupper, navnlig Fæøgruppen, Urter og Utsire. Af arealet falder 5ɔ43 km2 paa fast-landet, 14,22 paa Karmøen og 1l,–is km9 paa de mindre øer. Hei-redet falder sammen med Torvestad prestegjæld, som har to sogne, Torvestad hovedsogn og Utsire an-nekS. Sammen med Skaar-e hei-red danner det ’1’orvestad tinglag og lensn1andSdistrikt under Karmsund og Hesby sorenskriver-i. “ Heri-edets fastland udgjør en fra Karmsundet jevnt opstigende„ næsten overalt dyrkbar skraaning med en Stl’îllllll8I dyrket mark langs sundet Ogsaa Ka1’llløe1lS nordlige del bestaar af store flader med dyr-kbart land, afbrudte af myrstrækninger og enkelte isolerede aastoppe, af hvilke Bjørg en e, der har været brugt som sømerke, men ikke naar op til mere end 52 m. o. h., antagelig er den høieste. Vasdrag af nogen betydning findes ikke. Karmsundet, hvis bredder inden herredet er uden større indskjæringer, er paa det snæVreste ved Salhus neppe over 2OO m. bredt og har ofte en
