Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/312

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Skudenes heri-ed. 30ä Kreaturholdet er paa grund af de indskrænkede havnegange forholds- vis mindre end i noget andet af amtets herreder, og den indtægt,

so1n det giver ved salg, navnlig af endel levende kvæg og slagt, er

ikke af stor betydning. De magre heibeiter i herredets indre yder et kummerligt sommer-ophold for de vintersultede faar. Om udsæd og kreaturhold se side 42 og 46. I ladestedet findes et lidet meieri (jfr. side 165). Paa de fleste gaarde, navnlig i Aakre og Ferkinstad sogne, holdes en stor mængde høns, og smaabrugere og husmænd har en væsentlig biindtægt ved Salg af eg, der opkjøbes af landhand1erne og- forsendes over Skudeneshavn og Kopervik til Bergen og Østlandet. – Skov mangler fuldstændig, og alt træ- virke “kjøbes enten fra Østlandet eller fra Ryfylkefjordene. De sidste rester vil man dog vide først skal være forsvundne i en for- holdsvis nærliggende periode. Paa gaarden Syre ved Skndeneshavn nedi-eves saaledes for omtrent 25 aar siden tvende huse, hvis furu- tømmer paastaaes at have været hugget i en myr udenfor gaardens bøgjærde, og endnu findes der i hei-redet nogle huse, der siges at være opførte af tømmer, som er vokset paa øen. Herom henvises imidlertid til, hvad der er bemerket side 52 og 232. Som brændsel bruges torv, og torvmy1–er findes saavel ved kysten som oppe i xFjeldetc, i regelen gode og tilstrækkelige for behovet. Den mængde af vel konserverede trækul., som findes i torven, viser, at ilden i stor udstrækning maa have været medvirkende ved skovens ødelæggelse - Af fiskerierne har i gamle dage fremfor alt vaarsildfisket äspillet en vigtig rolle, idet en sti-ækning af herredets sydkyst, fra Syreneset i V til Svortingen i Ø, fra umindelige tider har været hovedsædet for dette 1iske, som derfor ogsaa sedvanlig havde navn af Skudenes-fisket. Iindevæ1–ende aarhundrede har vaarsilden, ialfald siden tyveaarene, regelmæssig havt en mere nordlig gang-, men dels har den nævnte kyststrækning altid hørt blandt de steder-, hvor “fiSket har taget sin begy11delse, dels har det ogsaa af og til i den sidste 1nenneskealder truffet, at hovedfisket er falden sammesteds; navnlig var f. eks. dette tilfældet i 186O, da udbyttet af det egent- lige Skudenesfiske blev anslaaet til henimod 300,000 tdr. og antage- lig var rigere end nogensinde før. Men om end hovedtisket ialmin- delighed faldt udenfor herredets kyst, var det derfor ikke af mindre betydning for dets befolkning, som i stor udstrækning søgte til de nordligere fiskepladse; skjønt der saaledes f. eks. i ]868 saagodtsom ikke faldt noget fiske i Skudenes, opgives alligevel ikke mindre end 1050 1iskere fra dette distrikt at have taget del i nævnte aars vaar- sildfiske. Ogsaa hummerfangsten har i dette her1–ed fra gammel tid været en vigtig og forholdsvis stadig indtægtskilde, navnlig i Aakre sogn, hvis havn tilligemed Skudeneshavn allerede i den sidste halvdel af det 17de aarhundrede jevnlig besøgtes af hollandske hummer- fan-tøier. Udbyttet har i det sidste decennium varieret mellem 25,000 og 40.()00 stkr. aarlig, men i 1882 steg det til henimod 70,000 og i 1883 endog til ca. 80,000 stkr. Af laks fiskes aarlig 3–4000 kg., hovedsagelig med kilenot paa øens indre side. Skrei- Norges land og folk. XL 20