Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/311

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

304 XL Stavanger amt- i indmark (teigeblanding). Ogsaa af leilndingsgods har der ligeindtil den sidste tid være .mere tilbage end i noget andet herred i Stav- anger amt. Den gjennemsnitlige salgsp1–is pr. Skylddaler er for aarene 1852–80 beregnet til kr. 1262. Blandt hovedsognets gaarde merkes Falnes prestegaard. mk. 25,9s, som er beliggende et par km. østenfor Skudeneshavn og (iberegnet de 12 husmaudspladse) har en jordvei paa omtrent 64 ha. ind1nark og over 100 l1a. udmark, hvorpaa aar om andet tilsammen avles ca. 9O hl. korn og 320 hl. poteter Samt fødes 4 l1este, 30 a 4O lkjør og 50 smaakreaturcr; til gaarden hører tangst1–and og lidt laksefiske, men hverken skøv eller torvmark. Ifølge res. 17 febr. 1888 skal imidlertid gaarden reduceres, saa at hovedbruget for fremtiden vil faa et areal af 17 ha. indmark og 67 ha. havn og føde en besætning af 3 11este, 1O storfæ og nogle faar-, hvorhos gaarden skal beholde til- bage 2 husmandspladse (fOl’ll(lB1l en for tiden nedlagt tredje plads). Nabogaarde til prestegaarden er Vik, 46,oå, og Nedre Falnes, 11,21., nordenfor hvilke ligger Hillesland, 22,–Z–1, Tjøsteim, 22,94. og Dale, 27,s4., samt Skitnedal, 11.,vv, Hovdestad, l2,l9, og Snorteland, 18,s4, de tre sidste ved Karmsundet. Vestenfor lade- Stedet er Høi.nes, 2],s2, Søndre Haa1and„ l3,9o, Risdal. øvre og nedi-e, tils. 2OW,4–1, samt, paa Karmøens sydvestlige spids, S yre„ 40,–1s. I Ferkinstad anneks er Sandve„ 22,ro, Vikre, 22,oo, Haga„ 14,åo, Sand-Haaland, 22ɔ91, Hebnes (Hemnes), 19,26, Kvi1haug, ]8,s2, Langaaker, 59.,s2, Ferkinstad eller Ferkingstad, 47„o9, samt Stave, 25,81, og i Aakre Sogn Liknes, øvre, I9,24, og nedre, 34.,v4, Fage1–land (udt. Far-land), 16,ss, Nordre Aadland. 3O,99. Mehaug, 12,ss, Aakre ((“í .“lkI’lllIl), 81,o6„ Tjøsvold, 2O„14, Sæve- &1and, 18,–1s, Mannes, I4,91, Vea (Veaa), 19,v“1, Mnnkejord, -21,;s, og Østhus (1’Ztahá.s), 20,rå, de største gaarde. Ligesom Karmøen i det hele, har herredet gunstigere betin- -gelser for jordbrug end de fleste andre distrikter i amtet, men denne næringsvei er ogsaa, her mere end andetsteds. bleven tilsidesat for vaarsildfisket. Efter dettes ophør har den vidt d1–evne udstyk- ning og det forholdsvis almindelige jordfæ1lesskab været til hinder “for udViklingen, og skjønt merkbar fremgang er at spore, staar dog baade agerbrug og fædrift endnu temmelig langt tilbage Agerens .brydning foregaar endnu tildels med spade, og selv træplogen er ikke ganske gaaet af brug. Skjælsan(l fra de ovennævnte rige leier sen- -des tildels til .Iæderen, hvor den bruges som jordforbedringsmiddel. men i bygden selv finder den neppe anvendelse paa anden maade end Som skuresand, til hvilket brug der fra Mel1aug og Aakre ogsaa gaar nogle ladninger aarlig til Bergen Ikkedestomindre kan her- redet aarlig sælge endel poteter, hvorimod kornavlen, skjønt den for me1–e end en fjerdedel bestaar af byg, ikke giver noget overskud.

–Ỳ:

’) Denne trafik var i sin tid adskillig betydeligere end nu og har været anseet saa fordelagtig. at nogle borgere i Bergen i 1739 ansøgte og erholdt privilegium paa at være ene-l)erettigede til l1andelen (Kra-ft).