SI(ll(l(Ö1lGS l1(31’I’8(l. 3 O 3 paa grund af sin isolere(le beliggenhed byder en vid udsigt over havet. Mod SØ st-ikker Skudeneset ud med et fyr paa pynten. - Hei-redets vasdrag er alle ubetydelige. Det største er Brekke- aaen, som dannes i herredets nordøstlige hjørne og løber i nord- vestlig retning i grænsen mod Avaldsnes til bunden af Veavaagen; længde 7,s k1n. FerkinStadaaen k0llllHe1’ fra det lille Stikle- vand (O,s6 kmY) og gaar mod V ud i Nordsøen, medens Vikelven danner afløb for l1erredets største vand, det 3 km. lange Hilles- la11dsvand (0„eo km2) mod S til bugten ved Falnes kirke De mange sn1aavandes samlede at-eal er 2,so km9. Af de betydelige myrstrækninger ligger de største i grænsestrøget mellem Aakre og Ferkinstad sogne. – Kyststrækningen mod Karn1sundet er brat, uden bugter og uden skjærgaard; ogsaa den øvrige kySt er næsten overalt klippefuld, men indskaaret af adskillige bugter og vaage samt paa sydsiden saavelsom ogsaa paa vestsiden nordenfor Ferkinstadneset dækket af et stort antal holmer og skjær. Den største indskjæring er den omtrent 5 k1n. i sydøstlig retning langs græ11seu mod Avalds- nes indtrængende smale Veavaag, som med Kopervaagen fra Ø deler øen i to, kun ved et ca. 5OO m. bredt eid forbundne de1e. De langs kysten liggende øor er alle smaa, klippefulde og paa faa undtagelser nær uden beboere; de største er Vedøen eller Sa1vøen, Aakreøen og Marøen, af hvilke de to første er beboede. Fer- kinstadøernes 5 k1n. mod V ude i havet liggende gruppe bestaar af talrige. ubeboede smaaholmer, af hvilke den største er Liknes- øen (0,l4 km2). – Berga1–ten tilhører fo1–størstedelen skiferformatiouen og bestaar af den saakaldte »kvartsøiegneis«. hvorigjennen1 paa her- redets østre side, langs Karmsundet., et mindre gabbrofelt har brudt frem. Det løse dække stammer hovedsagelig fra den forvitrede skifer og er som regel frugtbart. Langs den vestlige kyst bestaar jords- 1nonnet af en løs sandjord, som paa store strækninger gaar over til ren flyvesand. Saave1 ved Aakre som paa flere andre steder findes betydelige skjælsandsleier. Idetl1ele har saaledes denne del af her- redet megen lighed med Jæderens kystdannelSer. ’ Heri-edets hjemmehørende folkemængde vari l80I: 17o3s; lS25: 246l; l845: 36l5; 1865: 4757 Og l875: 4t385„ hvoraf i Falnes 1519„ i Ferkinstad ]:276 og iAakre Sogn 1890. Skjønt den østlige kyStstrækning er sparsomt bebygget, og hele l1erredets indre del ligger ganske øde, er dog den gjenne1nsnitlige befolkningstæthed mellem 46 og 47 i11db. pr. kn12. Herredets vestkyst, fremfor alt sti-øget mellem Ferkinstad og Aakre kirker, hører nemlig til landets bedst befolkede egne. Gaardene er her overmaade sterkt udstykkede, og fleresteds ligger bostederne saa tæt, at de næsten giver in(ltrykket af smaa landsbyer. – Efter matri kulen har Falnes hovedsogu 23 gaarde (matr.–no.) med en skyld af mk. 326,s5, Ferkinstad anneks 13 gaarde med 1nk.:28],ss og Aakre Sogn 20 gaarde med mk. 357,c4, det samlede l1erre(l altsaa ialt 56 gaarde med en matril(ul- skyld af 1nk. 966,o2 (urevi(l. dlr. 59–i. ». ]5). De enkelte brug er gjennemgaaende smaa, og en stor del af dem har endnu fællesskab
