302 XL Stavanger am1:. omgivet af en mur, hvoraf levninger endnu sees. og i hvis nordøStre hjørne den af huggen vegsten byggede klosterbrønd endnu findes bevaret. Det store buevindu i den østre ende af kirkens kor er bleven beskadiget ved lynnedslag. hvilket har givet anledning til. at de der anbragte glas- malerier er flyttede til Bergens musæum. Efter hvad der siges i et par beretninger fra første halvdel af forrige aarhundrede. skulde der være spor til. at klosterbygningen er overgaaet en brand. Som det heder paa reformationstiden Skudenes herreCl *) [100,6s km2, 4495 indb.] omfatter den sydlige og større halvdel af Karmøen tilligemed endel langs sammes sy(l- og vestkySt liggende smaaeer og holmer og grænser mod N til Avaldsnes, mod Ø til Karmsuudets sydlige del, mod S til Skudenesfjorden og mod V til Nor-dseeu. Længden fra Veavaagen i N til Syreneset i S er 17 km. og eens største bredde 9 km. Af arealet falder 99,oe kmZ paa Karmøen. Med det inden herredets grænser liggende ladested Skudeneshavn danner det Skudenes preste- gjæld, der bestaar af tre sogne, Skudenes eller Falnes l1ovedsogn i S, Ferkinstad anneks i midten og Aakre anneks i N**), og er eget tinglag og lensmandsdistrikt under Karmsund og Hesby soren- skriveri. Hei-redets indre og større del bestaar af et sterkt kuperet, men øde, af lyngmarker, torvmyrer og smaavande opfyldt aaslaudskab, Skudenesfjeldet eller blot »Fjeldet“ kaldet, hvis lave knauser neppe nogetSteds naar op over 12ó-–1åO m. o. l1. Det har sin største høide i Ø, hvor det falder temmelig brat af mod Karmsundets tyndt befolkede kyst og mod den fra VeaVaagens bund i sydøst-lig retning langs grænsen mod Avaldsnes indtrængende ubeboede Brekkedal eller Buadal. Mod S og V sænker terrainet sig langsommere og gaar navnlig paa vestkysten, mellem Ferkinstad og Aakre kirken over i et smaabakke1 fladland med store, af det opstikkende berg dog hyppig afbrudte dyrkbare vidder. Blandt de forøvrigt lidet ud- prægede dalfø1–er ka11, foruden det allerede omtalte, merkes Vike- dalen, der fra Vikevaagen gaar mod N til det nedenfor nævnte Hilleslandsvand. Af fjeldknauserne kan nævnes Steinsfjeld, Tjøsteimsaata, Varberg, Haabjørfjeld samt ende1ig, paa eens sydvestlige spids, Syreglaana, som vel ikke er synderlig l1eit, men ’) Den sedvanlige skrivemaade SkudeSnes er feilagtig, og feilen maa være indkommet i temmelig sen tid. da man endnu i 17de aarh. fin- der skrevet Skudenes (8Chudenes). Den gamle form var vSkútunes og den nuværende udtale er »Skuddnes«. Fra 1 januar 1888 er imidlertid Aakre Sogn f1–askilt Skudenes og overført til det nyoprefte(le Kopervik preStegjæld (res. 26 nov. 1887), jfr. side 168. 1lli)
