Mosterø herred. 3 Ol ikke være yngre end 128O og ‘er ikke usandsynligt stiftet af dronning Margrete Skulesdatter, hvis gods laa i Ryfy1ke. I de følgende tvende aarhundreder omtales klosteret oftere, navnlig i anledning af de stridig- heder, der saavel i 1333–34 som i 1Ö14–15 førtes mellem klosterets .abbeder og biskopernei Stavanger (Langes klosterhistorieǫ p. 379 o. flg.). Klosterets sidste abbed var Jørgen Hanssøn. som var paa Utstein endnu i begyndelsen af 1537, men kort efter maa –have opgivet sin myndighed- WThi den 24 aug. s. a. blev Utstein givet væbneren Thrond Ivarssøn i forlening mod at underholde munkene, og i 1547 fik han klosteret i bru- geligt pant for sig og arvinger. Hans enke atgav lenet til Jørgen Daa; som med en kort afbrydelse beholdt det til 1585 eller 1586. Siden var Utstein kloster, tildels i forening med den –bergenske AlleheIgens kirkes -gods, forlenet til forskjellige danske adelsmænd. indtil det af Fredrik den tredje i 1665 blev solgt for en sum af 22,946 rd. Godset udgjorde da ialt 284 løber smør skyld og omfattede ifølge en jordebog af 1661 139 for- skjellige gaarde i Stavanger amt, hvoraf 4 med hals og haand, ligesom klosteret endnu til over midten af forrige aarhundrede indehavde de saa- kaldte St. Olafs grunde i Stavanger, hvoraf i 1766 37 forskjellige by-mænd betalte grundIeie. At klosteret af Kristian II erholdt Sørbø kongelige kapel med dets jordegods, er oplyst side 293. I begyndelsen af det attende aarhundrede kom eiendommen til den Frimanske familje, hvor- efter den senere tilhørte justitsraad og foged Christopher Garmann, efter hvis død i 1779 den gik i arv i den Garmannske slegt. indtil den sidste -eier af dette navn i 1885 overdrog gaarden til den nuværende eier- Eilert -Gerhard Schanche, en sønnedatters sønnesøn af foged Garmann. Det til- liggende jordegods er efterhaanden bortsolgt. men endnu findes paa gaar- -den en slette, der kaldes »JPerbuslaatten«, udentvil saaledes benævnt efter leilændinge fra Jæderen, der har ydet pligtarbeide i slaataannen. Af klosterets gamle bygninger staar endnu de fleste tilbage og frem- byder. skjønt tilbyggede og i høi grad forandrede, de interessanteSte lev- ninger, som endnu er at se af noget norsk kloster. Bygningerne er alle -opførte af store, utilhugne stene med hjørner samt dør- og vindusindfat- ninger af huggen klæbersten og ligger som sedvanligt rundt en firkantet gaardsplads hvis vestre side dog nu ikke længere eksisterer. Den nordre fløi indtages af klosterkirken, som har dannet en aflang fin-kant med taarn i midten, og hvoraf den østlige del. nemlig det hvælvede kor. endnu gjør tjeneste som sognekirke, medens skibetS mure staar uden tag men for- resten temmelig godt bevarede og med tydelige merker af at have havt aaben tagstol. De egentlige klosterbygninger. som nu er indrettede til ibeboelse, vender mod øst og syd og indeholder mange hvælvede rumɔ af hvilke bl. a. det oprindelige kjøkken i søndre fløis vestre del giver sig tilkjende ved et i muren anbragt afløb for skyllevand. Under midtbyg- ningen (østre fløi) findes kjeldere i 2 etager. af hvilke den ene rager med sin halve høide op over gaardsrummet, medens den anden ligger dybt nede i jorden og har hvælvet loft. I samme bygnings sydostlige hjørne findes et firkantet taarn, udentvil det samme. som omtales i 1515 under den daværende abbed Henriks strid med biskop Hoskuld af Stavanger-. Paa den side, som vender ind mod gaardsrummet, viser murene levnin- ger af klæberstensbuer, som vistnok har baaret taget af en rundt gaards- rummet løbende svalgang. Et stykke i vest for gaardspladsen ligger en stenbygning, som nu bruges til fjøs, og som skal have havt en indgangs- dør med en rundbuet indfatning af klæbersten. hvilken dog for mange aar siden er borttaget for at benyttes ved en istandsættelse af Stavanger dom- kirke. Med undtagelSe af denne indgang samt et par spor af ro1nansk
- stil i kirkens østlige halvdel, viser det hele bygverk en temmelig udviklet
gothisk eller særlig »tidlig engelsk« stil og peger saaledes i forbindelse med de historiske beretuinger hen paa, at bygningerne hidrører fra tiden -efter midten af det 13de aarhundrede, rimeligst 1263–1280. Kirkegaarden, der som sedvanligt ligger ved nordre og østre side af kirken- har været
