Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/31

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


24 XL Stavanger amt. støder sammen. I modsætning til dette distrikt har Ryfylkes øer ialmindelighed en for opdyrkning skikket jordbund. Vistnok er det løse dække i regelen af ringe dybde, da berget, hvor det ikke lig- ger i dagen, ialfald findes nær under overfiaden, men jordsmonnet synes for en stor del at stamme fra den forvitrede skifer, bestaar af ler opblandet med skifergrus og er derfor ganske frugtbart. Dog findes ogsaa paa flere steder jordansamlinger og banker„ der lidet eller intet har med skiferen at bestil1e, saaledes navnlig de umaade- lige af havet opskyllede skjælsandsmasser iAakre og Ferkinstad sogne paa Karmøens vestside samtlag af havler med mergel paa østsiden af samme e, nordenfor Kopervik. Havnegangene er paa de ytre øer“ tarvelige, paa de indre derimod af ganske god beskaffenhed, men temmelig indskrænkede i henseende til udstrækning. De samme for- hold som paa øerne gjentinder man ogsaa i enkelte par-tier af det til Boknfjorden eller dens arme nærmest stødende fastland, hvor skife1–en er den raadende bergart, navnlig paa Karmsundets østre side. i Skjoldefjordens ytre omgivelser, dele af Nerstrand og Strand samt endelig i omegnen af Stavanger„ specielt paa Tungeneset, der idet- hele mere ligner øernes dannelser end Jæderen. Hele den øvrige, med hensyn til udstrækning langt overveiende del af Ryfylkes fast- land har derimod særdeles indskrænkede arealer af dyrkbar mark og staar i henseende til frugtbar jordbund meget tilbage for eerne. Paa de forholdsvis faa steder, hvor større jordansamlinger er oplagte, be- staar disse af tilførte 1nasser af grus og sand, der i regelen giver en tør og skarp madjord, og selv leret er. hvor det findes, af min- dre god beskaffenhed end paa Jæderen. Dog gives enkelte mindre, men ganske frugtbare lerpartier, saasom paa Jøseneset, omkring- Jelsegaardene og paa Hebneset. Fjeldbeiterne er i regelen af bety- delig udstrækning; hvor de hviler paa skifer, eller denne findeS i nærheden. som fl eks. iAabødalen og Slettedalen iSaude samt i flere af Suledals sæterdale, er græsveksten rig og kraftig, men de ud- strakte granitflader., der danner de indre dele af Hjelmeland, Aar- dal, Strand og Fossan, har gjennemgaaende et tarveligt plantedække. I(1ima. Til oplysning om de klimatiSke forhold hidsættes- omstaaende tabel, der viser den maanedlige.middeltemperatur (i Celsius- grader) og nedbørshøide (i millimeter) for endel stationer, blandt hvilke amtets kystrand repræsenteres af Skudenes mod N og Lister fyrstation. mod S, og indlandets høiere liggende strøg af Valle i Sætersdalen. For sammenligningens skyld er derhos tilføiet de tilsvarende obser- vationer for Kristiania. Den aarlig-e middeltemperatur i amtets kystbygder, ca. 7 O (3., er høiere end noget andetsteds i Norge. Denne over1egenhed falder imidlertid hovedsagelig paa aarets vinterside, idet disse egne har et ud- præget havklima med mild og ustadig vinter, men forholdsvis kjelig sommer. Vinteren er, omend raa og lidet behagelig-, dog sjelden saa streng, at der fryser synderlig tæle i jorden, og de større vande, som f. eks. Lundevandet, lægges ikke ofte til med is. Heller ikke bliver sneen