Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/32

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Natur-lig beskaffenhed. gå Middeltemperatur. i Nedbørshøide.

Skudenes. f Listen i Valle. Kristiania.  Skudenes. Kristiania

Januar . . 1,–1 “ 0,4 g +4.a f +4.s 102 . 42 Februar .... 0,s i + O,s Ï + 4,o l + 4,o 78 n 25 Marts . . – 1,6 g l.o +3.o å +1,e 73 J 27 April . . . 4.1 4.=; 2.c s,c 49 32 Maj. . .j 8.ɔ C s,x –z.c D 9.s si i 46 Juni . . ll,o 12.1 1 12.ɔ 14,–: i 58 70 Juli .... . 13,1 ’ 14,4 j 14,o 16.c = 81 p 84 August .... 14,1 14,r 18,s l5,4 l17 95 September . . 12,1 12.6 W 9,1 11,a i 125 83 Oktober . . . 8–s g 7.9 G 3,v 5.s l 137 83 November . . 4.2 i 3,v +l,o i +0,s l 1l8 W 53. December . . 2,ɔ J 1.1 i +3,e +3,9 & – 102 i 34 Hele aaret . . i 7,o l 6.s i 3.s, 5.1 1091 “ 674 liggende længe ad gangen, da den dels blæser bort, dels hurtig op- tines paa den ufrosne jord. De laveste temperaturen der i de sidste 2O aar har været observerede paa de meteorologiske stationer, er + 14,2 O paa Skudenes og + 10,s“ “paa Utsire, men dette mininmm naaes kun i de færreste vintere. Da det somoftest blæser, er imidlertid en saadan knldegrad næsten utaalelig. Vaaren begynder tidligere end paa Østlandet, og ikke sjelden kan man harve jorden allerede i slut- ningen af marts. Derimod varer det længe, inden der kommer nogen egentlig sommervarme i luften; baade i juni og juli har Skndenes næsten 3 O lavere middeltemperatnr end Kristiania Vekstudviklingen gaar derfor sent og tager sjelden nogen fart før langt ud i juli maaned. Til gjengjæld er høsten mild og lang nok til at bringe grøden til modenhed, ligesom man i regelen ikke er udsat for, at jordarbeiderne tidlig afbrydes ved frost. Alt dette gjælder dog, som sagt, nærmest kysten, altsaa Jæderen, de ytre øer og den nordvest- lige del af Ryfylkes fastland. Allerede en mils vei ind fra havet merkes ikke liden forskje1, og de indre hei-reder baade i Ryfylke og Dalene har et k1ima, der mere nærmer sig til de egentlige op- landsbygders, med varmere sommere samt længere og koldere vintere. Her falder ogsaa sneen i større mængde og bliver længere liggende -– fremfor alle regnes Sande som en »snefastC bygd –, ligesom her paa enkelte steder findes smaa bygdelag, hvor tidlig nattefrost kan gjøre kornavlingen mislig. I regelen er dog havet nært nok til at gjøre vinteren mildere og bringe tidligere vaar end i de indre byg- der paa Østlandet. – Med hensyn til vindforholdene er klimatet i de aabne kystegne vindig-t og stormfnldt, næsten mere end i de fleste andre sødistrikter, og antallet af stille dage er lidet. De hyp- pig-ste vinde følger nogenlunde kystens retning og blæser om vinteren med landet tilhøire og lidt ud fra dette, altsaa efter kystens bøining