Naturlig beskaffenhed. 23 sand i Nærbø sogn. De løse stene, som overalt (lækker overflade11, hidrører for størstedelen fra fjeldene iJæderens umiddelbare nærhed. Langs stranden, sjeldnere i nogen afstand fra denne„ træffer man dog ogsaa hyppig blokke af siluriSke etager, porfyrer og syeniter, som tilhører fjeldene omkring Kristianiafjorden, og som derfor i en fjern fortid maa være bleven transporterede af isen den lange vei rundt LindeSnes. I de samme afleininger forekommer ogsaa løse stykker af flint og kridt, som for tiden ikke vides at optræde i fast fjeld nærmere end i Jylland. Til de yngste danne1ser paa Jæderen 11ø1–e1– torv, flyvesand og infusoriejord (kiselguhr). Den sidste fore- -kommer fleresteds under torven; tidligere er ganske betydelige aflei- ninger bleven fundne ved Figgja, og i den sidste tid skal der våere opdaget mægtige lag af stor renhed paa StI’æklll1lgeIl fra Ims i Hele gjennem Svilandsvandet og Dybingen henimod Gandefjordens bund. Det er dog ikke blot i Jæderens danne1ser„ at istiden har efter- ladt sit merke. Skuringsstriber efter is og knauser, tilrundede ved isens afskuring, er almindelige saavel i Ryfylke som paa Egersunds gabbrofelt; stribernes retning er sedvanlig fra NØ mod SV. Mo- ræner, afsatte ved enderne af gamle jøkler, iagttages foruden paa Jæderen ogsaa i andre dele af amtet, saasom ved Haukelivandet og ved Lysefjo1–dens munding i Fossan, fleresteds i Aardal, fremdeles i Vikedal, Bjerkreim, Ege1“sund o. S. v. Flyttede b1okke, efterladte ved isens afsmeltning, ofte paa toppe og skraaninger i høist paa- faldende situationer, er særdeles hyppige og karakteristiske for Da- leneS gabbrofelt, og terrasser som merker efter gammel havbund sees paa mange steder, navnlig ved elvenes udløb i de indre fjorde. Det plogbare jordsmon afhænger væsentlig af de geologiske dannelser og er derfor af meget forskjelligartet beskaffenhed. Jæde- rene bergløse flade med dens dybe afleininger af lei-, sand og myr frembyder idethele en god jordbund, paa hvilken kornav1ingen er vis og sikker. De dyrkbare vidder er af betydelig udstrækning, og de hyppige mergellag saavelsom de rige skjælsandsleier, der findes ved 0gne, Reve og andetsteds, yder et fortrinligt jordforbedringsmiddel. Imidlertid er jorden ikke altid saa ganske let og billig at dyrke, dels fordi der ofte vrim1er af sten saavel paa overfladen som under jordskorpen, dels fordi den mangesteds kræver sterk gjødning og grundig bearbeidning for at give rige afgrøder. Derfor ser man ogsaa, at Jæderens udmarker i sin naturlige tilstand almindelig-vis har en liden produktionsevne og kun afgiver meget middelmaadige havnegange. Den østlige del af Høiland, Time og Ogne danner -overgangen til Dalene, hvis talrige, af vande eller myrstrækninger -opfyldte, smaadale kun frembyder indskrænkede arealer af dyrkbar mark og et lidet frugtbart, af grus, sand eller torvjord bestaaende, jordsmon Derimod er havnegangene, omend i flere bygder tarvelige nok„ dog ulige bedre end paa Jæderen; navnlig gjælder dette gabbro- feltet, hvis over1egenhed i saa henseende over grundfjeldet bl. a. viser sig meget paatagelig i Heskestaddalen, hvor de to bergarter
