Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/29

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


22 XL Stavanger amt. paatræffes dog ogsaa granit, der sætter op gjennem skiferlagene og saaledes maa antages at være yngre end disse. – Skiferforma- tionen har fornemmelig udbredelse over Ryfylkes nordøstlige fastland samt over Bok11fjordens øer, ligesom den ogsaa synes at danne det- faste fjeld under Jæderens løse afleininger. Den sænker sig fra høi- fjeldet ned til havet; medens den i Suledal og Røldal optræder i fjelde paa 1600–170O m. høide, ligger den i Jelse og paa øerne saavelsom paa Jæderen i havets niveau eller i ringe høide over dette. Paa mange steder i det indre Ryfylke er imidlertid skiferen afskavet og bortført., saaledes at kun isolerede toppe staar tilbage som levninger af det fordum sammenhængende dække. For-1nationen, hvis mægtighed ifølge maalinger i Ryfylkefjo1–dens varierer mellem 30O og 60O m., bestaar hovedsagelig af forskjellige lerskifere, glinsende lerSkifer, graa, grøn, undertiden sort lei-skifer; dog forekommer ogsaa hornblende- skifere, øiegneis og haarde-, kvartsrige skifere. Paa Kar1nøen op- træder konglomerater og enkelte steder paa Jæderen kalk i lagene. Paa den nordvestlige side af Karmøen ligger i skiferterritoriet Vis- nes kisgruber. Efter de udenfor amtsgrænsen paa Hardange1–vidden fundne forsteninger (diotyone1na) kan formationen henføres til den siluriske tid. – Lange a1ntets sydlige kyststrækning n1el1em Ogne- bugten og Sireaaen breder sig et stort og i geo1ogisk henseende merkeligt felt af gabbro (labrado1–sten eller norit) over hele Sogndal og Egersund herreder. det allermeste af 0gne og Helleland samt den sydlige og sydvestlige del af HeskeStad og Bjerkrei1n. Denne krystallinsk-kornige bergart, hvis hovedbestanddel i denne egn er labrador, en slags fel(lspatl1, danner talrige, graa, tilrundede knauser og nøgne smaafjelde, smuldrer sent og giver ikke synderlig frugtbar jord. Den indeholder i Egersund og Sogndal hei-reder store masser af titanjernsten, dels ganske ren udskilt i større klumper, gange eller strenge, dels rigt indsprængt i berget To mindre gabbrofe1ter findes paa Karmøen, et paa østsiden i Skudenes„ et andet i Avalds- nes paa vestkysten. – Yngre end de forannævnte bergarter, der danner a1ntets faste fjeld, er Jæderens løse masser af Sand„ aur, rullestene og ler, altsammen hovedsagelig levninger fra en fjern istid. Fjeldgrunden under disse masser er, ialfald over store strækninger, skifer, som paa mange steder stikker frem i dagen; i den østlige del af Jæderen turde dog grundfjeldet ogiden sydligste maa- ske noriten eller gabbroen danne underlaget. Om afleiningernes mæg- tighed erholdt man kundskab ved de i l875–76 anstillede boringer efter ku1, idet der ved borehullet paa Grødeland i Haa forekom føl- gende lag: ØVe1–st mergeller med stene, 3 m. mægtigt, derunder grus og sand 44 m., derunder sand 31 m. og endelig n1ergeller med større og mindre stene, 42 m., tilsammen 120 m. Moi-ænerygge af sand, aur og blokke paatræffes ikke sje1den, saaledes f. eks. i Haa og Time herreder. Ler, tildels mergelholdig, optræder flere- steds og har givet anledning til teglverksdrift, fremfor alt ved Sandnes, hvor der i en vid omkreds rundt Gandefjo1–dens bund findes mægtige mergellag. Uren1erjord forekommer i Var-haug og lerblandet