Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/305

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

298 XL Stavanger amt. øerne dyrkningen af hovedkaal i-saa stor udstrækning, at denne vekst nærmest maa betragtes som en agerbrugsplante. Avlingerne gaar lige op til 2500 stkr. pr. maal, og produktet finder paa grund af sin gode kvalitet rask afsætning saavel i Stavanger som maaske især iBergen, hvorhen der hver høst gaar adskillige smaaladninger. I forrige aar er der paa Kvitingsøerne (Ystebø) opført et silderøgeri. Heri-edet havde i 1887 6 1andhandlere. Rodelagte veie findes ikke, hvorimod de mange sund og løb er til betydelig lettelse for samfærdselen tilsøs. Her findes ogsaa ad- skillige gode havne og ankerpladse, navnlig mellem og omkring Kvitingsøerne, hvor man paa nordsiden har H aalandsvigen med V og paa Sydsiden Ystebøhavn med 6V2 favne vand, fremdeles Risø- havn, der er god, men trang, hvorfor større skibe ankrer østenfor paa Lyngskj ærflaget, endvidere Kraagøvaag, Ystebøstran- den, LeieSund m. v. I Klosterhavn e1ler, som bugten i rege- len kaldes, søndre Finnesandsvig mellem Fjøløen og Mosterøen er der en ret god l1avn, som tidligere var meget benyttet af skibe fra eller til Stavanger-, hvorimod det nu, da man har bugserdampskibe. er sjelden, at det-steds sees noget større fartøi. Et lidet dampskib der gaar i rute mellem Stavanger og Skudeneshavn, anløber flere gange ugentlig ved Bl’ll (Raunevigen), Kloster samt paa Kvitings- øerne ved Kraagøvaag og Ystebøstranden. Paa sidstnævnte sted, hvor der har dannet sig en tættere bebygget grænd, næsten som et lidet strandsted, er der toldstation med en rorskarl under Stavanger toldstedsdistrikt samt lodsstation under Stavanger oldermandskab *).‘ Der er 4 postaabnerier, nemlig Askø p. (paa Bru, oprettet 1875). MoSterø p. (paa Vold) og Utstein kloSter p., begge fra l887, samt Kvitingsø p. (oprettet lS70). Telegrafkabelen fra Stavanger til Skudeneshavn er ført over Kvitingsø, hvor telegrafstation er aaben ca. 3 maaneder i vaar-sildfisketiden. Til veiledning for de søfarende findes i herredet 2de fyre, nem- lig paa Kvitingsø og paa Fjøløen. Kvitingsø fyr, kystfyr af 2den orden, fast med blink, beliggende under 59 C 3 ‘ 4O “ n. hr. og 5 O 24‘ 2ð “ l. e. for GreenWich, har en lyshøide af 45 m. o. h. og lyser til alle sider i en afstand af 19 kvart1nile. Fyn-et er et af de ældste i landet og oprindelig anlagt for privat regning i aaret l700 af en vis Henrik Peterse11, som dertil under 8 mai S. a. havde erholdt privilegium. En af dennes efterkommere, hvilke kaldes Peter- sen von Fyhren, solgte det i 1815 til state11 mod en sum en gang for alle af 8222 rbdlr. n. v. og en aarlig afgift, stor 60O rbdlr. r. S. Ifølge res 22 jan. l827 blev fyret, som indtil da havde be- staaet af et høit mastetræ med en vipperaa, hvorpaa blusset var anbragt i en kurv, indrettet som et lukket blusfyr, hvorefter det i 1853 blev ombygget og anbragt i et hvidt stentaarn. Fjolø

’) Ifølge res. 19 aug. 1885. Tidligere var Kvitingsø eget lodsolder- mandskab.