3IOStGl’O l1erred. 2 O Y Næringsveiene er idethele de samme som i Rennesø, dog har befolkningen, navnlig paa Kvitingsøerne, en større indtægt af søen; Agerbruget drives omtrent under de samme forhold og paa samme maade som i det nysnævnte naboherred, men synes i den senere tid’ at have gjort mere merkbare fremskridt end der. Ikkedestomindre- giver det, paa grund af den tættere befolkning, et mindre overskud end i Rennesø. Af poteter sælges vistnok betydeligt, men af havre og byg neppe mere, end der bel1øves for at dække indkjøbet af rug. Angaaende. udsæden se –side 42. Ogsaa fædriften har i de sidste- 10–20 aar gjort væsentlige fremskridt, og den-findes ikke faa gaarde, som nu har et særdeles godt kreaturstel, og hvor der specielt dyrkes en stor del turnips til kreaturfoder. Dog gjælder dette mere storfæet end faar-ene, som endnu ofte overlades til sig selv den hele vinter. Imidlertid er KVitingsøerne paa grund af sine gode l1avneä gange fra gammel tid bekjendte for sin faareavl“, og herfra faaes de bedste slagtefaar i Stavanger amt. Paa de andre Her er derimod l1jemmel1avnene, skjønt af god beskaffenhed, ofte utilstrækkelige, og et stort antal faar sendes hvert aar, navnlig fra MÈosterøen, Sokn og Bru, til sommerbeite i Sande og Aardal. Kvægavlens vigtigste salgsprodukter er levende faar, sur melk og smør. Kreaturl1oldet sees af tabellen side 46. – Skov findes ikke, og alt trævirke maa kjebes enten fra det indre Ryfylke eller fra Østlandet Som brænd- sel bruges tildels torv, navnlig efterat man iden senere tid har faaet torvmaskiner, ved hjælp af hvilke de mindre gode myrer kan til- godegjøreS. Dog kjøbes ogsaa brændeve(l fra andre hei-reder, tildels ogsaa stenkul fra Stavanger. Paa Kvitingsøerne, hvor myrer aldeles ikke findes, hentes adskillig torv fra Hetland. – Fis“keriet var tidligere en hovednæringsvei, især for Kvitingsøerne, som har været et af de store fiskevær for vaarsilden. Endnu er denne næringskilde af betydning, og saavel paa nysnævnte øer som paa Klosterøen, Bru’ og Aamøen bor mange strandsi(ldere, der saagodtsom udelukkende deraf har sin indtægt. I vaarsildfangsten tager dog nu kun befolk- ningen paa Kvitingsøerne del. Ellers drives fiskeriet“ inden herredets grænser hovedsagelig efter l1ummer, brisling“, Sei og mort, hVOI’llllOd. so1nmersild- og 1nakrelfisket er gaaet meget tilbage Kvitingsø er en af amtets l1ummerl1avne. – Blandt andre indtægtskilder kan det nævnes, at der inden herredet, ligesom i Rennesø, for endel aar siden eiedes adskillige parter i større skibe. Dette er nu o1n- trent ganske forbi, hvorimod der fremdeles haves endel smaafartøier, der gaar i indenrigsk fart, ligesom mange af de yngre mænd far-er som Sømænd med skibe fra Stavanger. Paa KVitingseerne bor flere, for tiden 8, faste lodse, der“ligesom »Kvyssøibuerne« ialmindelighed er bekjendte som erfarne, men tillige dristige sømænd. Bergverks- drift foregaar ikke, men derimod brydes der paa Brul1olmerne og Mosterøen en slags sten (granit?), der fe1–es til Stavanger-. Indu- strielle anlæg findes ikke, naar man lIl1dfageI’ et lidet mellebrug paa Kloster. Husfliden er neppe tilstrækkelig for det hjemlige behov; HaVevæsen og frugtavl er uden betydning. Dog drives paa Kvitings-
