296 XI Stavanger amt. k1oster og 479 i Kvitingsø sogn. Af herredets enkelte eer havde i 1875 Mosterøen (med Askøen) 368, Klosterøen og Fjøløen tils. 125, Bru 117 og Sokn 35 beboere. Gjennemsnitlig for det samlede her- red levede der i samme aar omtrent 48 mennesker paa hver km2,. hvilket er mere, end noget andet hei-red i Stavanger amt har at opvise, Tor-vestad alene nndtaget. Tættest er bebyggelsen paa de smaa KvitingSøer, hvis samlede fladeindhold ikke er synderligt over- 5 km2, men som ikkedesto1nindre i 1875 havde en befolkning af nær 500 individer. Her har ogsaa tilveksten været sterkest, navnlig i- aarhundredets første halvdel efter vaarsildfiskets tilbageVenden i ]808. Næst efter Kvitingseerne er Aameen med 65 og Bru med 41 indb. pr. k1n2 de’tættest befolkede. –- Efter matrikulen har Askø sogn0 gaarde (matr.–no.) med en samlet skyld af mk. 192,ss, Utstein k1oster Sogn O gaarde med mk. 127,92 og Kvitingse Sogn 6 gaarde med mk. 1O3,1s., det samlede herred altsaa ialt 21 gaarde med en skyld af mk. 423,9s (urevid. omtrent 236 dlr.). De enkelte eiendomme er idethe1etaget temmelig store, omend gjennemsuitsskylden pr. brug ikke er fuldt saa høi som i Rennesø. Af fællesskab i indmark fin- des endnu adskilligt tilbage, navnlig paa Kvitingsøerne. “ Heri-edets og tillige fogderiets største gaard er Utstein klo- ster (i distriktet almindeligvis blot kaldet »Kloster« eller »Klöster“), beliggende i sognet af samme navn og omfattende de to een- K1ostereen og Fjø1øen, der tilligemed nogle nærliggende holmer har en skyld af ialt mk. .59,2–1. Paa den samlede eiendom, der foruden hovedgaarden omfatter 16 større og mindre underbrug (pladse) og har et areal. dyrket og udyrket, af omtrent 40O ha., av1es aar om andet ca. 550 hl. korn (væsentIig havre), ligesaameget poteter og over 4O0 hl. turnips, medens der fødes 10 heste, 8O a 90 storfæ og ca. 400 faar. Gaarden har fortrinlige havnegange, tangstrand, et lidet laksefiskeri samt en god, dog nu lidet brugt, skibsl1avn. For Statens regning har der paa gaarden i en aarrække været stationeret sta1nhj0rde af te1emarkskjør“og cheviotfaar, der har bidraget væsent- lig til kvægdriftens. navnlig faareav1ens, opkomst i distriktet, men i den sidste tid er over-gaaede til den nuværende besidders private eiendom. Om k1osterets historie saavelsom angaaende de endnu be- varede levni11ger af de gamle kloste1–bygninger henvises til det følgende- (side:300 o. flg.). – Af herredets øvrige gaarde merkes i Utstein k1oster sogn Hogvaldstad (Haugvaldstad), 23,s56, samt Hodne- fjeld, nordre og søndre, tils. 28,70, og i Askø sogn: Vo1d, l7,94, tidligere udlagt til embedsgaard for sorenskriveren i Karmsund og Hesby, men nu bortsolgt (jfr. res. 25 juli 1860), Dysjeland (Djöse- land), 11,22, Vaule (Vaðlar), 22,20, og Aske (Ask), 28,16, samtlige paa Mosterøen, Vareberg, 20,25, og Hegreberg. 15,40, hvilke to gaarde udgjør den vestlige del af Aamøen, Bru (i Brúa), 47,03, den eneste gaard paa øen af samme navn, samt endelig Sokn (Sóku), hele øen, 24,86. I Kvitingsø sogn er Ystebø (Østbø), 13,51. Haa- land, l7,92, Meling, 14,59, Nordbø, 19,70, og Kviting (udt- Hviding), 27,46, de største gaarde.
