Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/293

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


286 XL Stavanger amt. c Lausnes (Levsnes), l6,2T, Hausken (udt. Hauskje), 38,I8, og Faa, 14,o1, søndenfor hvilke er Naaden, 15,s-1, Nærland (Marð- arland, af gudenavnet Njørd), 17,ae, og Relstad (alm. skr. Regel- stad, udentvil af mandsnavnet Reidulv), 14,4s, medens Kingestad (Kindingstad, Kingilsslaðir), 17,2s, Vignes, søndre, 23,4o, og nor- dre, 24,911, Sæveim, 13,vs, og Steinnes, l3,ss, ligger paa øens sydlige og sydvestlige side. Bø, 17,2s, og Sæbø, 15,1s, hører tillige- 111ed fem mindre gaarde til øen Fogn. Blandt annekssognets gaarde merkes Gar (Gaard), 34,l3, hvorom mere nedenfor, Meling, 17,2s, og Østebø, 18,oo, hvilke tre gaarde udgjør Talgøen, endvidere Runestad (Rúnastaðir), 14,ot, og H ovde, 17.–11, begge paa Fogn, samt Hanesand, nedre og øvre, 22,1s., paa Rennesøen. Beboernes vigtigste nær-ingsvei er jordbrug og f ædrif t, og navnlig drives her et betydeligere agerbrug end i noget andet herred i dette fogder-i, Rennesø alene undtagen Det er ogsaa bragt til en forholdsvis stor høide., især paa hovedøen, hvor veksling mellem ager og eng nu er temmelig almindelig, medens Fogn staar noget mere til- bage. De bedste korngaarde findes paa Talgø og vestsiden af Finnø. Af agerbrugets produkter sælges navnlig en stor mængde poteter. hovedsagelig til amtets byer samt til Bergen. Derimod giver korn- avlen idethele et mindre overskud, dels fordi den meste rug maa kjøbes, dels fordi adskilligt korn medgaar til kreaturerne. Kvæg- avlen, som tidligere har været mindre paaagtet, har nemlig i de senere aar gjort store fremskridt, og levende kvæg samt smør og u1d er vigtige salgsartikler. Om udsæd og kreaturhold se side 42 og 46. Herredets græsgange er i regelen ganske gode, men util- strækkelige, saa at en stor del baade af faar og andre l(reaturer maa sendes i sommerbeite til de indre bygden navnlig Saude. – Skov af furu findes ikke, og bygningsmaterialier maa derfor kjøbes, enten fra Ryfylkefjordene eller Østlandet. Talgø er ogsaa omtrent blottet for løvskov, hvoraf der derimod findes adskilligt paa Fogn og den sydøstre side af Finnø, tilsammen 576 ha. Enkelte gaarde her har brændeved tilsalgs, dog ganske utilstrækkeligt for hele heri-edets behov, og som brændsel maa derfor bruges adskilligt torv. Denne er i1nidlertid ikke af bedste sort og findes paa de fleste gaarde heller ikke i tilstrækkelig mængde Der kjøbes ogsaa endel brændeved fra fjordene samt ikke ubetydeligt stenkul fra Stavanger. – Fiskeriet var i tidligere dage en hovednæring, da næsten hver eneste arbeids- før mand deltog i vaarsildfisket. Efter dettes ophør har et mindre antal af befolkningen søgt sysselsættelse i Nordlands og Islands- fisket. Ogsaa hjemmefisket er gaaet meget tilbage og indskrænker sig nu væsentlig til noget hummerfangst, hvorhos der af og til fanges lidt brisling og sommersi1d. Ved Nordre Vignes drives et lidet laksefiske med kilenot. – Skibsfarten er ikke af nogen vigtighed Kun 8 smaafartøier med en samlet drægtighed af 147 ton var i 1885 hje111mehørende i distriktet. Egentlige fabrikanlæg findes ikke, men de forskjellige smaabække paa hovedøen driver en hel del mindre kverne„ der paa det nærmeste formaler alt det korn, der for-