Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/292

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Finnø heri-ed. 28å bestaar af en forholdsvis lav og flad ryg med temmelig bratte skraa- ninger mod kysten og enkelte smaaknauser i det indre. Smaaøerne er klippefulde, men uden høider, og anvendes i regelen som beite- mark for faar-. – Bergarten er, saavidt vides, overalt skifer, paa hvis smuldringer et dybt lag af muldjord danner det løse dække, gjennem hvilket fjeldknauserne dog ofte stikker frem midt inde i de dyrkede mai-ker. Som regel er jordbunden meget frugtbar, maaske især paa Talgø, hvis bløde skiferskikter har let for at forvitre. I fordybningerne er der afleiret myrer, der afgiver brændetorv og i almindelighed god dyrkningsjord. – Af vasdrag findes kun nogle ubetydelige smaabække. Blandt herredets fjerde merkes Finne- fjorden, som adskiller Finnøen paa den ene side fra Talgø, Fogn og Fister herreds øer (Bokn og Halsnø) paa den anden side. Den har sin største bredde, 3 a 4 km., i den nordlige del, mellem Finnø og Halsnø; længere mod S er bredden 2 a 3 km. Fjorden„ hvis sydlige del (mellem Finnø og Talgø) ialmindelighed benævnes Talgø- f jorden, er idetheletaget temmelig ren, og dens dybde varierer mel- lem 2O0 og 23O m. Hanesand-sundet mellem Talgøen og Ren- nesøen har paa det smaleste en bredde af omtrent 1 km. Folkemængden vari 1801: 929; 1825: 1128; 1845: 1513; 1865: 1715 og 1875: 1727, hvoraf 1332 i hovedsognet og 395 i Talgø anneks. Herredet hører saaledes til amtets bedst befolkede egne, idet der gjennemsnitlig paa hver km2 i 1875 levede 41 1nen- nesker. Tættest er bebyggelseu paa Finnø med 1064 og Talgø med 182 indb., svarende til 43 a 44 pr. km2, mindre tæt paa Fogn, hvor der ialt boede 356 mennesker eller 3l pr. km2. Af de mindre øer er for tiden, saavidt vides, kun Naadøen samt Ystholmen, en liden holme paa vestsiden af Fogn, beboede – Efter 1natrikulen findes der i hovedsognet 35 gaarde (matr.–no.) med en 1natrikulskyld af mk. 493,1s, i annekset 1O gaarde med mk. 142,1v., tilsammen altsaa i hen-edet 45 gaarde, skyldlagte til ialt mk. 635,so (urev. dlr. 439. 3. 11). De enkelte brug er, hvad matrikulskyld angaar, gjennem- gaaende forholdsvis stor-e. Middelprisen pr. Skylddaler har i aarene ]852–80 udgjort kr. 1827. Naar undtages paa en enkelt gaard (Hesby) er jordfællesskabet nu overalt opl1ævet. Herredets største gaard i et brug er prestegaarden, hvis oprindelige, nu ei længere brugelige navn er Skudegjerd (Skútugerði), beliggende omtrent midt paa hovedøen. Den har en skyld af mk. ]2,9I (urevideret dlr. 7–2–15) og ca. 200 maal indmark, meget frugtbar jord, hvorpaa avles omtrent 72O kg. byg, 43OO kg. havre samt 1O0 hl. poteter og fødes 2 heste, 14 storfæ, 2 ungfæ, 30 faar og 2 svin. Til gaarden hører derhos 3 husmandspladse, noget torv- myr og lidt løvskov. – Prestegaardens nabogaarde paa nordsiden er Hesby (ndt. Høssby), 39,–12, herredets største gaard, om hvis be- boere i middelalderen endel oplysninger nedenfor er meddelte, og Vestbø, I8..19, nordenfor hvilke er Nordbø, 14,9s, Lande, øvre og nedre, 18,9o, samt Mjølsnes, øvre og nedre, 27„ss. de sidste udgjørende Finnøens nordligste spidse. Paa dens østside merkes