Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/291

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


2S4 XL Stavanger amt. linje for sig i nogen afstand fra de to andre. maa da vel antages at være den hauglagte Søns navn. som maaske er tilføiet bagefter). Efter sprog- formen og runetrækkene anser prof. Bugge stenen for at være en af de ældste norske stene i sit slags, som nu kjendes. omtrent jevngammel med den bekjendte Tune-sten fra Smaalenen“e; han er tilbøielig til at formode, at indskriften er indhugget ved midten af det 6te aarhundrede. – De i herredet fremkomne oldsagfund er faa og af liden interesse. Paa en aas ovenfor Tau, kaldet Borgaasen, og paa Marshoved er fundet spor af bygde- borge. –- En opreist sten paa Nag. der har været antaget for en rune- sten, har kun indskrifter fra 17de aarhundrede (navnebogstaver og aars- tal)– Paa 3Ielberg paa heien findes derimod en stor sten, som skal have helleristninger. En lignende er ogsaa paa nabogaarden Tveid. Finnø herred [42,42 km2, 1698 indb.] bestaar af de større øer Finnø, Fogn og Talgø samt endel mindre-øer og l1olmer, belig- gende i NV for Strand og adskilt fra samme ved den 1V2 til 2 km. brede Aarda1s- eller Fisterfjord. Ellers omgives herredet af RenneSø herred i SV og V, af Sjernerø i N og af Fister i Ø. Af area1et optager l1ovedøen Finnø 24,89 km2, Fogn 11,ss km2 og ’1’algø (Tolga) 4,o-Z km2. Blandt de mindre øer merkes N aa døen (0,4–I km2) paa østsiden af Finnø og Rossøen (0,11 km2) ved syd- enden af Fogn. Forøvrigt ligger de fleste smaaøer og holmer dels i V for Finnø udover Boknfjorden, dels nordover mod Sjerne1–e. Endelig omfatter hei-redet tvende gaarde, øvre og nedre Hanesand, med et areal af 0,–H km’, paa østsiden af Rennesøen. Herredet fal- der sammen med Finno prestegjæ1d, som har to sogne, Hesby eller Finnø hovedsogn, omfattende denne ø samt den nordlige og væsent- lige del af Fogn, og Talgø annekssogn, hvortil hører resten af Fogn samt endvidere Talgø og de nævnte tvende gaarde paa Rennesøeu. Herredet danner eget tinglag under Karmsund og Hesby sorenskrive1i og eget lensmandsdistrikt. Samtlige øer maa nærmest kaldes fjeldøer, skjønt ingen af dem naar nogen betydelig l1øide. Hovedøen bestaar af to aasdrag, ad- skilte ved en tvers over øen fra NV–-SØ strygende forsænkning. Begge høidepartier har steilt fald mod V, men slakere skraaning mod Ø; det østligste af dem naar i Vestbøvarden op til l60 m. o. l1. Gaardene ligger mest langs kysten og tildels paa de lavere skraaninger, medens øens indre hovedsagelig bruges som beitemark. Paa dens nordvestlige side danner Hesbyvaagen en I km. bred og ]V2 km. dyb bugt. Fogn udgjør et mod SV skraanende p]ateaI1ɔ hvis største høide, Blaafjeldet, ikke er maalt, men paastaaes at være høiere end Vestbøvarden. De fleste gaarde ligger oppe i det høidedrag, som danner øens indre. Dens sydlige del er fra begge sider indskaaret af dybe bugter, hvorved dens sydvestlige parti, den klippefulde Fjelbergø, næsten helt adskilles fra hovedøen. TfiI8’0 G J W 1 l