Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/284

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Fossan heri-ed 2 Y Y standpunkt som i Høle. Dog giver de udstrakte og gode havne- gange„ navnlig i Espedalen, Frafjorddalen og Dirdalen, anledning til et ikke lidet større kreaturhold, medens omvendt kornavlen er for- fo1–holdsvis noget mindre. Bygden trænger derfor at kjøbe meget korn (rug), hvorimod der af de sedvanlige fædriftsprodukter haves betydeligt til salg, navnlig smør og levende kreaturer, l1voriblan(lt en mængde lam til slagt. Angaaende udsæd og kreatnrhold he11vises til side 42 og 46. Der-af sees, at gjedeholdet er større end i noget andet af amtets herreder. De indre’ fjelddale bruges tildels til sæterdrift; ellers haves her vidtløftige faarebeiter, hvor saavel her- redets egne som et stort antal fremmede faar om sommeren holdes paa græs. – Skoven maaler 9043 ha. og er saaledes forholdsvis ikke ubetydelig. De fleste gaarde har mer end nok ved- og emne- skov af løvtrær, og paa enkelte gaarde, navnlig i den ovennævnte Kolabygd„ findes ogsaa endel furuskov, omend ikke tilstrækkelig til herredets f0rsyning med bygningsmaterialier. Salg af ved til Stavanger skaffer en ikke liden indtægt, men skoven er paa grund af overdreven hugst vistnok snarest i tilbagegang. Torvmyrer findes saagodtsom ikke i hei-redet. – Fisk eri drives i fjordene med net efter smaasild og brisling og kan stundom give et ganske godt ud- bytte, men synes at være i ti1bagegang. Laks fanges langs kysten med kilenot og i Espedals-, Frafjord- og Dirdalselven dels med kaste- not, dels i kan-. Dette elvefiske, som forøvrigt er bekjendt allerede fra gammel tid, skal navnlig i de sidste aar have slaaet godt til. Ogsaa i vaarsildfisket har distriktets befolkning pleiet at tage del. -– Blandt andre næringer kan nævnes, at der paa gaarden Molau (aln1. Skr. Moluf) iFrafjorddalen findes en liden, i 1883 anlagt snedkerifabrik, der beskjæftiger 6 a 8 mand og forarbeider møbler, træskogange o. l. Derimod foregaar nu ingen bergverksdrift, skjønt der findes forskjellige ma1manvisniuger bl. a. paa gaarden Under-berge, hvor det saakaldte Enigl1eds kobberverk i Hjelmelandsvaagen i for- rige aarh. havde nogle gruber (jfr. s. 64). Af husflidsgjenstande sælges endel strikkede og vævede uldsager, tildels ogsaa forskjellige trævarer, som limer, træskogange m. v. Lidt baadbyggeri skal ogsaa drives. Havevæsenet staar tilbage; derimod avles paa nogle steder endel æbler og navnlig kirsebær, hvoraf der aarlig sælges for nogle hun- drede kroner til Stavanger. Ryper og aarfugl bringes ogsaa til byen; af større rovdyr forekommer af og til bjørn. Nogle faa skjøi- rer er hjemmehørende i herredet, som endelig har 7 landhandlere (l887). Af kjørbare veie har distriktet meget faa. Et lidet stykke hovedvei findes i Di1’daI8D og er anlagt i 1880–83 i en længde af et par km. fra verkets bro til Birkedalsvandet for at undgaa de berygtede »Skredlier«, som om vaaren i regelen var næsten ufarbare paa grund af issvul. En fortsættelse af dette veistykke nedover Dirdalsmoerne til fjorden (»Dirdalssjøen«) er færdigbygget i høsten 1887, saa at den hele veilængde nu er 9 km. Kjø1–bare bygdeveie fører fra Helle til Espedalsvandet (8 k1ll.) og fra FratËjord til gaarden