2?6 XL Stavanger amt. meter høiere end den søndenfor vær-ende Fossanmo, der hælder mod SV til Høgsfjorden, har vandet ikkedestomindre afløb mod ’NØ til Lysefjorden, da det mod S er stængt af en tversover dalen gaaende mægtig moræne. Det samlede af ferskvand dækkede area1 udgjør 35,–se km2. – I henseende til bergart hører herredet til det store kristiansaudske granitfelt„ idet grundfjeldet kun paa et par mindre strækniuger træder frem i dagen, navnlig i fjeldene paa begge sider af Dir(la1ens nedre del samt i Kjeragfjeldet inderst i Lysefjorden. Masser af aur og sand findes i de nedre dele af de større dalfører, Dirdalen, Frafjorddaleu og Espedalen, samt i Kirkebygden ved Lyse- fjordens indløb. Saavel kirken som Fossan-gaardene ligger her paa en stor jordbanke (moræne), der fortsættes paa 0aneset paa fjordens nordside. Paa samtlige de her nævnte steder bestaar derfor ogsaa det dyrkbare jordsmon af skarp sandjord. I den ovennævnte Kola- bygd er lerjord og dybere muldjord forherskende. Folkemængden vari180l: 922; ]825: l32O; 1845: 173l: 1865: 2081 og ]875: 2087, hvilket sidste tal giver knap 2 menne- sker paa hver km2, saaledes at herredet, ved siden af Suledal, er det tyndest befolkede i hele Stavanger amt. I det senere tidsrum har derhos folketallet paa grund af udvandringen været stillestaaende, medens dog den midler-e tilvekst fra 1801–1875 er større end gjen- nemsnitlig i amtets bygden-. I Kolabygden, Lysebunden, ved kirken samt i den nede1–ste del af Espedalen, Frafjorddalen og Dirdalen, er endel gaarde samlede i smaa grænder; ellers ligger bostederne enkelt- vis og meget spredt. Heri-edets matrikul omfatter 64 gaarde (matr.–no.) med en samlet skyld af mk. 441,–is (urevid. omtrent 387 dlr.). Gaardene er sterkt udstykkede, og den gjennemsnitlige skyld pr. brug er adskillig mindre end i de fleste andre bygder-. Den midlere salgsværdi pr. Skylddaler er i tingIaget (inklusive Høle) for aarene 1852–-8O beregnet til kr. I577. Indmarken er i det væsentlige udskiftet, hvorimod udmarken endnu for den største del ligger i fællesskab. De største gaarde er: Nor-dland, 9,ss, og Leranger. I2ɔ12. begge i Kolabygden, søndenfor hvilken er Erevig, 10,42, fremdeles Nedrebø, 10,1s, ved bunden af Lysefjorden, og Lyse, l8,99, lidt længere inde i den herfra opgaaende dal; Underberge (alm. kaldet Berge), 2Iɔ7l; Gjøise, 7„19, og Fossan, 24,–1v, hvilke tre gaarde ligger paa det flade nes paa sydsiden af Lysetjordens munding videre Rossevi g (Rossavík), øvre og nedre, 16,64, lidt længere inde ved Høgsfjorden, Helle (á Hell2), 7,21, og Mæle, 11,s-:, begge ved udløbet af den fra Espedalen kommende elv, i hvilket dalstrøgs øvre del er Espedal, nedre, 10,so, og øvre„ 24,ss; endelig maa nævnes Frafjord, 22,81, ved bunden af Frafjorden, samt Birkedal, 9,4:, Gi]je„ 17,4o, Nødeland, ]0ɔ82, og Dirdal (Digrida-lr, alm. Skr. Dyrdal), 24–27, alle fire i Dirdalen, den sidstnævnte liggende paa en stor slette ved elvens udløb i Høgsfjorden. Næringsveiene er jordbrug, fornemmelig fædrift, i forbindelse med lidt skovbrug og fiskeri. Jordbruget indtager omtrent samme
