Fossan heri-ed. 275 begrænseS Lysekampartiet af Sireaaens øvre del, der gjennemstrømmer en i amtsskillet liggende trang fjelddal, hvis faa udvidelser elven har opfyldt med vande; i N falder det af mod Graafoldelvens skar og i V mod Stølsdalen, en snæver tverda1, der trænger mod N fra Lysedalen og forløber.i fjeldet omkring den ]O5O m. høie Foles prang nud. Vestenfor dette dalføre ligger oppe paa plateauet i grænsen mod Aardal de betydelige vande Lyngevandet og Sand- vandet, søndenfor hvilke et par mindre dalfører skjærer sig ind paa Lysefjo1–dens nordside, nemlig den forholdsvis aabne, vel bebyggede Songesanddal og den trange, nu ubeboede Skurvedal. Ytterst mod Høgsfjorden gaar terrænet i denne del af herredet over til et lavere bakkelandskab, den saakaldte Kolabygd. I det parti af herredet, som ligger søndenfor Lysefjorden, kan foruden Kjerag af fjeldhøider merkes Skaapknuden (964 m) med brat fald mod fjorden og den øverste del af Vindda1en, Tindefjeld (831 m.) nordenfor Espedalsvandet, den kegleformede Blaafjeldsknud paa østsiden af Blaastøldalen henimod grænsen af Siredalen, Braad- lands heia, der adskiller Feddalen fra Østebødalen og naar sit høieste punkt i Fednuden (112O m.), Østebøheia mellem sidst- nævnte dalføre og Maudalen, samt endelig Ven jekula (922 m.) og Vaadlandsnuden (800 m.), begge liggende søndenfor Dirdalen og i grænsen mod Bjerkreim. Hei-redets vigtigste vas drag følger de ovenfor nævnte dalføret-. Følgende kan merkes: 1) Maudalsaaen, der kommer fra Sire- dalen og løber 15 km. mod SV til Bjerkreim, dannende bl. a. Store Myrvand (3,s1 km’). 2) Dirdalselven eller, som den høiere op kaldes, Østebøelven og Hunelven, hvorom se side 19. Af dens hele længde, 40 km., falder 3O km. i Fossan. 3) Blaastølbækken med dens fortsættelse Fedaaen og Frafjord elven falder i sin helhed inden herredet, jfr. side 19. Dens vigtigste tilløb er Braadlands- bækken, der gjennemskjærer Braadlandsheia. 4) Espedals- eller Mæls-elven (jfr. side 20) opstaar ved sammenløbet af tvende bække, der gjennemstrømmer Indredalen og Vinddalen, og danner det O,s-I km2 store Espedalsvand. 5) Lyseaaen har sine kilder paa syd- siden af Lysekammene og løber mod SV til bunden af Lysefjorden. Dens længde er kun 12 km., men alligevel har den ved sit udløb en temmelig stor vandmasse, da den optager talrige tilløb, blandt hvilke de betydeligste er Stølsaaen fra N samt Andresvasaaen og Kjetaabækken fra S. Af herredets samlede areal falder om- trent 180 km2 paa Frafjordelvens, 158 km9 paa Espeda1selvens, 156 kuns paa Lyseaaens og 115 km9 paa Dirdalselvens nedslagsdistrikt. – Af ferskvande findes en stor mængde, hvoraf flere meget betyde- lige. De største af dem er, foruden de allerede nævnte, L ynge- vandet (1O,s2 km2), Sandvandet (7,sa km2) ogNilsebuvandet (3,1o km2), alle tre beliggende i grænsen mod Aa1–dal og henhørende til StorelvenS nedbørsfelt. Endvidere fortjener at nævnes det mer- kelige, af bratte fjelde indesluttede Haukelivand (1,24 km2), 3 km. indenfor Fossan kirke. Skjønt dette vands overflade ligger flere l8’
