Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/275

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


268 XL Stavanger amt. lærerinde og ialt ca. 120 pigebern, der oplærtes iforskjelligt haand- arbeide. En for herredet i 186O approberet brandforsikringsind- retning er fremdeles i god virksomhed og omfatter de fleste huse i distriktet. Om den under Bethaniastiftelserne i Stavanger hørende redningsanstalt paa Lindøen henvises til side 120. De kommunale udgifter var i gjennemsnit for aarene 188’4–86 kr. 26,4l8, hvoraf kr. 14,585 til fattigvæsenet og kr. 6095 til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til kr. 25,486. Særski1t for 1886 blev der som skat udlignet kr. 27,708, hvoraf kr. 2O,246 paa indtægt efter forholdet kr. 1O,sr pr. 1OO skatbare kr. Kommunens gjæ1d var s. a. kr. 12,095, me- dens skatteydernes samlede formue blev anslaaet til kr. 4,542,000. Antallet af fattigunderstøttede hovedpersoner var i midde1tal for 1876–84 aarlig ] 87, svarende til 41 pro mi11e af folketal1et i 1875. Herredsstyrelsen bestaar af 7 formænd og 21 repræsen- tanter, hvoraf henholdsvis 4 og 12 fra hovedsognet, 2 og 6 fra Randeberg og 1 og 3 fra Riskekverven. Antallet af stemme- berettigede vari l882 178 og i 1885 23O. Ældre inddeling. Indtil 1 januar 1849 henhørte Hetland heri-ed i geistlig henseende til Stavanger prestegjæld, som bestod af 2 sogne- nemlig Frue hovedsogn, der indb(–fattede saavel by som land. og Rande- berg anneks. Efterat det ved lov 12 juli 1848 var bestemt. at de paa landets grund liggende forstæder Konventgrundene, St. Peders ærde1 Blaasenborg, Verket og Rosenkildehaugen skulde indlemmes i Stavanger by. blev Stavanger prestegjæld ved res. 19 aug. s. a. indskrænket til by- ens territorium, medens der af den øvrige del besluttedes opret-tet et ny-t, Hetland, rgd.. bestaaende af den efter forstædernes fraskillelse tilbage- værende del af Frue sogn som hovedsogn og Randeberg anneks. Ved res. 29 aug. 1877 blev endelig Riskekverven. som tidligere havde hørt under hovedsognet, udskilt som annekssogn med eget skole- og fattig- væsen. I judiciel henseende var det gamle Stavanger prestegjælds land- distrikt delt mellem 4 tinglage, idet Riskekverven hørte til Gand ting1ag. den sydlige del af Frue sogn til Jaatten tinglag, den nordlige del af samme sogn samt Randeberg til Goe tinglag og endelig de paa Aamøen liggende gaarde til Askø e1ler, efter res. 1] aug. 1841, Rennesø tinglag- Ved res. 12 nov. 1850 tilveiebragtes endelig Overensstemmelse mellem den geistlige og judicielle indde1ing, idet det nylig oprettede Hetland prestegjæld blev eget tinglag, hvorhos samtidig de til prestegjæ1det hø- rende gaarde paa Aamøen overførtes fra Ryfylke fogderi, Karmsuud og Hesby sorenskriveri, til Jæderen og Dalenes fogderi og sorenskriver1. Endelig maa nævnes lov 4 mai 1878, hvorved dele af I–letland prestegaard- Bispeladegaard og Øvre ’1’astad samt Engøen og Buøen under gaarden Austbø fra l januar 1879 overførtes til Stavanger by. Skibredeinddelingen i middelalderen svarede til tinglagsinddelingen før 18ÖO, med den forskjel. at Riskekverven da hørte til Høle (HyZ]“) skibrede. se ovenfor side 85 og 88. Fornlevninger. Gravhauger og bautastene findes ogsaa i dette her-red paa adskillige gaarde, saaledes paa Husebø paa H1mdvaag- Ullenhov, Tastad, Goe. Randeberg. Sande og Bø. Blandt de gjorte fund fra stenalderen er flere store og smukke vaabenstykker af flint (dolke Og spydspidser). Paa Vistvig i Randeberg sogn er truffet spor til et flintverk- sted- Fra broncealderen kjendes kun et enkelt fund (ikke gravfunð)– Af fund fra ældre jernalder merkes en betalingsring af guld, vegtig næsten