Hetland hei-red. 267 slutningen af forrige aarhundrede, og er senere kun delvis omlagt, senest omkring 1877 paa strkningen mellem Hil1evaag og den saa- kaldte Støttebakke i Stavanger. Et andet, ca. 7 km. langt, vei- stykke, der ligeledes er klassificeret som hovedvei, er færdigbygget i 1887 og fører fra Stavanger gjennem Tastadgræuden til Rande- berg. Af bygdeveie har herredet ialt 12 km., nemlig fra Hinna til Grannes (Soleveien), fra Stavanger til Sanddal (Malleveien), fra Tastad til Haaland og fra Ho1nmersand til Hogstad. Skydsstation og postaabneri findes ikke. Telegraflinjen følger den vestlandske hovedvei til Stavanger og gaar derfra videre til Tungeneset, hvorfra en kabel fører over Kvitingsøerne til Skudeneshavn. Skibshavne findes ved Visteholmen straks nordenfor indløbet til Hafsfjorden, ved Sandevigen paa vestsiden og Randebergbugten paa østsiden af Tungeneset, samt i Dusevigen under gaarden Tastad, 1Z2 mils vei udenfor Stavanger; den sidstnævnte har navnlig tidligere været en meget benyttet udhavn for byen. I Gandefjorden kan der ankres i Hi1levaag og ved Hinna. Paa Spidsen af Tungeneset findes et fast ledfyr af 6te orden, bygget i I828 og flyttet i 1862, 9 m. o. h. og med en synsvidde af 8 l(vartmil. Her er ogsaa toldstation under Stavanger “toldsted med en bestyrer og flere rorskarle. Et kommu- nalt fyr med sideralapparat brænder siden 1865 paa Varnespynten paa sydsiden af Dusevigen, og paa nordvestsiden af Lindøen er der i 1886 indrettet en liden fyrlygte, som fornemmelig er til nytte for Ryfy1kedampskibene. “ Af herredets 3 kirker er hovedkirken, Frue eller Hetland kirke, ved Stavangers sidste udvidelse kommen indenfor byens grænser, hvor den har en smuk og dominerende beliggenhed paa høiden 3 å 400 meter østenfor Bredevandet. Det er en tiltalende og rummelig bygning af træ, der er indviet i 1854 og udvendig- fra ser ud som en treskibet basilika med et høiere hovedtag og lavere sidetage paa begge sider; mod Ø har den et ott-ekantet kor og mod V et forholdsvis høit taarn. Ogsaa annekskirkerne er træ- bygninger, men af den sedvanlige form, langkirker med taarn. Af disse er Randeberg kirke opført i 1845 paa gaarden Harestad (den gamle kirke stod paa Randeberg, et par km. nordenfor), Ris- kekverven kirke i 1878 paa gaarden Hommersand. Den sidst- nævnte har en kapital paa kr. 24OO henstaaende i tvende parter af gaarden Løvaas. De andre to kirker er uden formue. Samtlige eies af kommunen. Ifølge res. 9 febr. 1859 er der i prestegjældet ansat en kaldskapellan (kapellan pro loco). – I henseende til skole- væsen (saavelso1n fattigvæsen) udgjør herredet 3 særskilte kom- muner, svarende til de tre sogne. Disse er igjen delte i 16 skole- kredse med 9 lærere og 2 lærer-inder. Skole“huse findes i Frue sogn paa prestegaarden samt paa Tjensvold, Tastad, Austbø (Hund- vaag) og Meling (Aamøen); i Randeberg Sogn paa Harestad, Haa- land, Vistnes og Sande; i RiskekverVen paa Frøiland og Eltrevaag. 3 kredse har leiede lokaler og 2 kredse omgangsskoler. Desuden havde hovedsognet i 1885 4 l1aandgjerningsskoler, hver med en
