Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/273

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

266 XL Stavanger amt. tildels maa holdes paa engen, medens faarene sendes i heiebeite til de indre bygder. Den vigtigste salgSartikel er melk; til lettelse af dennes afsæt11ing stiftedes i l876 Stavanger meieri, hvorom se side 145. – Af skøv findes paa endel gaarde i Riskekver- ven lidt birk, tildels ogsaa en ubetydelighed af furu, medens Gandefjo1–dens vestside fra gammel tid er fuldkommen afskovet. Derimod ser man i nærheden af Stavanger adskillige parkanlæg og træplantninger, den største paa gaarden Hindal, 4 å 5 km. sønden- for byen. Som brændsel bruges torv, hvormed herredet, naar man undtager øen-ne og endel brug nærmest byen, er vel forsynet, og hvoraf ikke ubetydelige mængder ogsaa afsættes dels til byen, dels til Kvitiugsøerne og Rennesø. – Fiskeri drives langs kysten efter hummer og laks, men udbyttet er ikke af nogen synderlig betydning; i Gandefjo1–den fanges mort, og af og til kan der ligeledes falde nogen sommersild- og brislingfangst, fornemmelig rundt øerne ved Hundvaag. Af størst vigtighed er dog formentlig det daglige smaafiske til byens forsyning, hvilket skaffer mange hænder sys- selsættelse. I gamle dage tog man ivrig del i vaarsildfisket, som dog forholdsvis sjelden faldt inden hei-redets grænser. Fersk- vandsfiske1“iet er uden vigtighed; i det nordre Stokkevand fanges dog ikke saa ganske 11betydeligt af rør. – Søfarten giver megen indtægt, idet et forholdsvis stort antal yngre mænd farer som skip- pere, styrmænd eller 1natroser. Derimod var i 1885 kun 7 smaa- skuder af tilsammen 188 tons drægtighed hjemmehørende iherredet. - Af industrielle anlæg har der ved Hillevaag fra gammel tid været betydelige møllebrug; i 1885 var her 5 imøller, hvoraf den ene dreves med damp og de øvrige af den fra Mosevandet kom- mende bæk. I forbindelse hermed var der i 1878 anlagt et damp- bageri, som i nogle aar drev en betydelig virksomhed, men i den allersidste tid er nedlagt. Her er ogsaa en mindre reberbane, hvorimod Hillevaag skibsverft ikke længere er i virksomhed. Møl- lebrug findes endvidere ved Stokke og Foros, begge mindre, samt ved HOmH18l’SaHd i Riskekve1–ven et betydeligere anlæg, der sattes igang i 1878 og’ beskjæftiger et halvt snes 1nand. Endelig maa nævnes Sandvigens fabrik lidt søndenfor Hillevaag, der tilvirker alle slags landbrugsmaskiner og redskaber og sysselsætter 6 arbei- dere (tidligere adskillig flere), samt Vaalands verksted ved Stavanger, som med en a1–beidsstyrke af 2O a 3O mand forfærdiger dør-vridere, laase, vindusbeslag o. l. –-– Binæringer af nogen synderlig be- tydning findes ikl(e. Den kvindelige husflid er størst i Riskekver- ven. Heri-edet har 3 landhandlere (1887). J æder-banen gjennemskjærer hovedsognet, idet den fra Stav- anger i sydlig retning følger Gandefjor7iens vestre bred indtil Foros paa grænsen mod Høiland; den har station ved Hinna, 7 km. fra Stavanger, samt stoppested ved Hillevaag, 2 km. sammestedsfra, tid- ligere ogsaa ved Mariero. Den vestlandske hovedvei gaar nogenlunde jevnsides med jernbanen, men lidt længere fra strand- bredden (længde 8 a 9 km.); det er en gammel vei, der skriver sig fra