HGt1fi11d herred . 2 6 å lidt over 7 dalen-, men blev ved ommatrikuleringen sky1dsat til dlr. 4l. 3. 18 eller mk. 10I,71. Efter ovennævnte firmas l(onkurs blev den ved registreringsforretning i 1883 værdsat til omtrent kr. 500,000, men solgtes i 1885 for kr. 225,000 til Stavanger kom- 1nune, som af hensyn til sit vandverk fandt det ønskeligt at kunne (lisponere over Mosevandet. En komite holder nu paa med at ud- arbeide forslag til –eiendommens anvendelse. Det har været paa tale, at en del af den skulde tages til arbeidsansta1t og sygehus for byen, resten til et større sindssygeasyl. – Søndenfor disse gaarde er i hovedsognet bl. a. Kristians1yst, 22,s4, Ullenhov, (a1m. skr. Ullenhaug, antagelig oprindelig Ullinshof), 37,–19, Hinna, 39,ss, J a atten (Játún), 77,–19, hvoraf det tidligere Jaatten skibrede havde navn, og Gausel, 22,o9. I V for byen ligger Stokke nordre, 68,oå, der i 18l3 blev udlagt til embedsgaard for amtman- den, men i 1849 udparcelleredes og solgtes ved auktion, og Tjens- vold (i ældre tid Tjemsvold„ maaske opr. Hjalmsvold), øvre og nedre, 35,96, hvor afdøde tegnelærer Hanson havde sine seVærdige anlæg af pileplantninger og fiskeudklækningsapparater, og i NV de store gaarde Tastad (i T ostum, altsaa rettere Tasta eller Taste, som det før skreves), øvre, 55,oe. og nedi-e, 61,s1, samt Finne- stad, 24,11. Endelig hører til samme sogn Lunde„ søndre og nordre, 22,4e, og Meling, 15,62, begge paa Aamøen, samt Lunde, 16,es, Skeie (Skeið; alm. skr. Ske), 2l,oo, Husebø,:28,eo, og Austbø (a1m. skr. Østebø), 30,v-1, alle fire sterkt udstykkede og liggende paa Hundvaag (Hundvaka). b) I Randeberg anneks: Leigvold (opr. vel Leikvangr, endnu alm. skr. Levang, men udtalt Leigvodl), 22,o6, Haaland, 23,8l, Goe (i middelalderen skr. G–uða i genitivformen), østre, 15,41., og VeSll’8, 18,o2, Rygg, 28,48, Grødeim (Grjótheimr), 19,69, Harestad, 38,1=4, Sande, 22,48, Bø, indre, 28,o9, og ytre, 27,vo., Vistnes, 23,69, samt Viste (á Visti)., 46,s2. c) I Riskekverven Sogn er Riske (á R–iskum), 19,96, Fr øiland (Freyland), 14,–1rɔ, HOHlm8l’SaDd (vel rettere efter bygdeudtalen Hommersaag og sammensat med akr; har ogsaa været skr. Hom1nersang), 13,ss, og Eltrevaag, 12,vv, de største gaarde. Af herredets næringsveie indtager jordbruget idetheletaget et meget fremskredent standpunkt. I det nærmest Stavanger by liggende strøg, som har den letteste adgang til afsætning af melk, lægges hovedvegten paa engavl. Her holdes i regelen ikke mere ager oppe end nødvendigt for engens fornyelse, og flere gaarde maa endog kjøbe korn, hvorimod storfæholdet er betydeligt, fod1–in- gen rigelig og melkeudbyttet stort. I den vestlige del af herredet indtager kornavlen en mere fremtrædende plads, og der dyrkes havre til salg, byg til eget forbrug samt noget rng og endelig en stor mængde poteter, særlig af de tidlig modne sorter til byens forsyning. Mindst fremme staar Riskekverven, som dog ogsaa avler lidt havre og poteter tilsalg. Faareholdet er her større end i den øvrige del af herredet. Om udsæd og kreaturho1d se side 42 og 46. Havnegangene er utilstrækkelige, saa at storfæet om sommeren
