Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/271

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


264 XL Stavanger amt. de tvende vestlige sogne nogenlunde jevnt fordelt, dog sterkest om- kring Jaatten i den sydlige del af Frue sogn, paa HundVaag samt i Tastadgrænden paa grænsen mellem hovedsognet og Randeberg. I Riskekverven bor størsteparten af befolkningen i selve Riskedaleu. Af herredets befolkning var i l875 79 kvækere. – Efter matri- kulen af 1886 omfatter herredet ialt 63 gaarde (m.–no.) med en samlet skyld af mk. 1399,es, hvoraf 31 gaarde med mk. 880,se i Frue sogn, 17 gaarde med mk. 370714 i Randeberg og 15 gaarde med mk. 148,62 i Riskekverven. Gaardene er idethele sterkt ud- stykkede, og der findes et stort antal smaabrug. Herredets urevi- derede skyld var dlr. 574. 2. 22, og middelprisen pr. Skylddaler er efter dei 1852–80 stedfundne salg beregnet til kr. 4835, hvil- ket er betydelig høiere end i nogen af amtets øvrige bygder. Jordfæ1lesskabet forklares allerede i 1880 at være for den væsent- ligste del ophævet, saavel for indmarkens som for udmarkens ved- kommende. Blandt l1erredets gaarde merkes: a) I Frue sogn: Hetland prestegaard, der tidligere var avlsgaard for Sognepresten iStav- anger og i matrikulen af 1841 er opført med en skyld af dlr. 24. 3. l4. Ved Stavanger bys udvidelse i 1848 blev en del af eien- dommen, som dengang var en næsten uopdyrket lyngmark, indlagt under byen og overdraget dennes sogneprest, medens resten overgik til det omtrent samtidig oprettede Hetlands kald. Prestebolig blev nu opført, men den største del af jordveien blev efter forslag af kaldets første prest, senere biskop Birke1and, udparcelleret og bort- arvefæstet, og den tidligere lyngmark forvandledes snart til vel- dyrkede løkker. Ved byens sidste udvidelse i 1878 blev atter en betydelig del af gaarden henlagt under dens territorium, deriblandt selve presteboligen samt hele den jordvei, som Sognepresten endnu bruget-. Udenfor byen ligger ifølge matrikulen af 1886 endnu:24 løkker med en samlet matrikulskyld af mk. 64,so. Umidde1bart til prestegaarden støder Bispeladegaard, en forhen meget betydelig eiendom paa sydsiden af byen, som efterhaanden er bleven sterkt udstykket og bebygget. Hovedbruget kjøbtes i ]868 af Stavanger kommune til udvidelse af byens kirkegaard, men kom i 1878 ind under byeu. Til landdistriktet hører efter den nye matrikul endnu 32 parceller med en samlet skyld af mk. 58,vs. Lidt søndenfor disse to gaarde er Hillevaag, med en smuk beliggenhed ved en liden bugt af Gandefjorden. Hovedgaarden, der efter matrikulskyl- den nu er amtets største eiendom, har gjennem en lang række af aar tilhørt det gamle firma I. A. Køhler i Stavanger og er efter- haanden bleven drevet op til et mønsterbrug af første rang, ialfald efter vestlandske forhold, og har faaet en herregaardsmæssig bebyg- gelse, specielt storartede udhusbygninger. Dens areal er omtrent 70 ha., størstedelen dyrket, og den føder 8 heste og 7O storfæ. Gaarden, hvortil der hører forskjellige industrielle anlæg, navnlig flere møller, der drives af bækken fra Mosevandet, kaier med store sø- og pakhuse, arbeiderboliger m. v., havde en gammel skyld af