258 XL Stavanger amt. siden af Rott findes maagevær, der ligefra gammel tid har skaffet øens indvaanere en 1etvindt, men noget eiendommelig indtægt. Saa- snart de udklækkede unger er blevne nogle dage gamle, sørger man nemlig for at knække den ene vinge paa et saa stort antal, som ansees passende for behovet. Naar derpaa ungerne er udvoksede, bliver de lemlæstede fugle fangede og slagtede; kjødet nedsaltes for husholdningen, og fjærene sælges. Her-redet havdei l887 4 handels- mænd. Hovedveien over Jæderen berører ikke herredet., som der- imod har et temmelig fuldstændigt net af vel vedligeho1dte bygde- veie. De vigtigste af disse er 1) veien fra Stavanger gjennem Mal1e Sogn til Tananger, med færgested over Hafsfjorden mellem Reveim og Me1ing, 2) veien fra Meling sydover Fjæreneset forbi Sømme til Stangeland og derfra videre gjennem Høiland til Sand- nes, 3) veien fra Hinna jernbanestation i Hetland til Sole og Ræge, hvilken sidstnævnte gaard atter er udgangspunkt for flere mindre bygdeveie, hvoraf en fører mod S indi Klep. Bygdeveienes samlede længde er 49 km. (1887). Skydsstationer for ti1sigelse findes paa Sande, Reveimstranden og i Tananger. Paa nordsiden af Risevigen ligger Tan anger l1avn, en vel beskyttet og rumme1ig ankerplads med 7–9 favne vand, hvor aar- ligaars et stort antal “fartøier, der gaar den indre led til eller fra Stavauger, løber ind for uveir og modvind. Strandsted med 41 huse og 226 indb. (1875), hovedsagelig fiskere og søfolk. Station for en undertoldbetjent under Stavanger toldstedsdistrikt; lodsstation (med distrikt fra lille Feistenen til Tungenes fyr) under Tananger oldermandskab, bolig for lodsoldermanden samt postaabneri, oprettet 1861. Ogsaa paa selve Risevigen er en god ankerplads, der ofte benyttes som vinterhavn af fartøier fra østlandet. Nødbavne findes paa østsiden af Fladholmen, paa nordsiden af Rott og mellem Haasteinøerne. Til veiledning ved seiladsen iherredets urene skjær- gaard er der paa nordvestpynten af Fladholmen, en knap kvartmil SV af Tananger havn, anbragt et fast 1edf yr af 6te orden, byg- get i ]862 og med en synsvidde af 8 kvartmile. Herredet har 2 kirker og et kapel. Sole hovedkirke, der lig- ger paa gaarden Ud-Sole under 58“’ 53 ‘ 2O “ n. br. og 5“’ 16‘ 15 “ v. f. Kristania, er en langkirke med taarn, bygget af tømmer. Den eies af menigheden og er opført i 1842, efterat det var bestemt, at de tidligere trende sogne Haaland, Sole og Tjore skulde forenes til et, og at disse sognes kirker skulde nedrives. Den forrige Sole kirke, der stod paa nabogaarden Kirke-Sole, var en meget gammel graastensbygning med dør- og vindusindfatninger af huggen vegsten, skibet en langagtig firkant, koret af samme form, men smalere, kor- tere og lavere. At den, som undertiden formodet, skulde være byg- get af Erling Skjalgssøn († 1028), synes lidet rimeligt; dog er den vistnok ældre end aar 1200. Da det var bestemt, at kirken skulde nedrives, borttog man dens tag, men lod den-, som et kjendt sø- merke, iøvrigt blive staaende. Imidlertid faldt den mere og mere
