Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/264

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Haa1and hei-red. 257 har været af den betydning som her. Det staar ogsaa paa et tem- melig høit trin og er i jevn og god fre1ngang. Af udmarken, hvoraf store vidder er dyrkbare, brydes aarlig op til ager, medens den gamle ager gjenlægges til eng, sædskifte er almindeligt og saavel taug som andre, dels naturlige, dels kunstige gjødningsstoffe anvendes i stor udstrækning. Af de almindelige sædarter, havre og poteter, avles betydeligt til salg; ogsaa byg dyrkes tildels mere end for be- hovet, rug derimod i mindre udstrækning, hvede kun enkeltvis Paa enkelte gaarde ude ved kysten, særlig paa Kolnesgaardene, dyrkes gu1erod i ager i ganske betydelig udstrækning Ogsaa fædrif ten udvikles raskt gjennem tiltagende engdyrkning, rige1igere fodring og hensigtsmæssigere fjøse. Havnegangene er dog meget tarvelige, men til gjengjæld lader man nu tildels melkekjørene om sommeren græsse i opdyrket eng, hvorved melkeudbyttet er drevet høit op, navnlig paa de gaarde, som ligger nærmest Stavanger og sælger melk til byen Faa1–ene sendes om sommeren til fje1dbeiteiSireda1en og Sætersdalen. – Skov findes nu ikke mere i herredet, men at den ogsaa i vore dage kunde trives, derfor leverer de store, is1utningen af forrige aarhundrede p1antede bøgetrær i gaarden Malles have be- vis. Alle træmaterialier kjøbes, helst fra Sandnes. Som brændsel bruges tildels stenkul, men hovedsagelig torv, som imidlertid paa flere steder, f. eks. 11dover Fjæreneset, maa hentes ligeindtil 1O km. fra gaardene. Navnlig leverer Gimremyren brændsel for en stor del af hovedsognets indvaanere. – Fiskeri drives efter hummer, hvoraf deri 1881–85 gjennemsnitlig fangedes 47,000 stkr. aarlig, og laks, der tages med kilenot langs kysten til en værdi af et par tusinde kroner om aaret. Fra Tananger drives derhos lidt makrelfiske. Tidligere har vaarsildfisket i en længere periode slaaet til i skjær- gaarden omkring Rott; dette ophørte omkring 1840, men den største del af heri-edets mandlige befolkning vedblev at søge til fisket paa kysten nordenfor ligeindtil syttiaarene. I de alle1–seneste aar er vaarsilden igjen temmelig uventet begyndt at søge under land i her- redets skjærgaard. Det daglige saltvandsfiske er hovedsagelig ind- skrænket til distriktets egen forsyning; dog sælges endel fersk fisk til Sandnes og Stavanger. Ferskvandsfisket er uden betydning. – Skibsrederi er ikke af nogen vigtighed, men et stort antal yngre mænd farer tilsøs. Der er i bygden et halvt Snes faste lodser, af hvilke navnlig Rott-lodserne er bekjendte som dygtige og uforfærdede søfolk. – Bergverksdrif t foregaar ikke„ men fra flere steder (Skiftesvig, Ølbør og Helland) har man beretninger om fund af guld. Af industrielle anlæg findes paa gaarden Malle et i 1857 anlagt teglverk, der i l885 sysse1satte 30 arbeidere og til- virkede omtrent 600,000 mur- og tagsten. I samme sogn er der 3 møl1ebrug, nemlig 2 paa Malle og ] paa Sunde, som hver beskjæf- tiger et par arbeidere aaret rundt og formaler ca. 4000 hl. korn. – Haandverk drives ikke udover distriktets behov, neppe engang tilfredsstillende dette„ hvorimod kvinderne forarbeider ikke ubetydeligt af vadmel., stof og bomuldstøier til Salg i Stavanger. – Paa vest- Norges land og f’olk. XI, I7