Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/258

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Høiland herred. 251 hente træ1naterialier tilbage. – Som binæ ring driver kvinderne nogen husflid, og navnlig fra hei-redets fjeldbygd afsættes ikke ube- tyde1igt af vadmel og strikkede uldsager til Stavanger. Distriktet havde i 1885 5, nu 4 landhandlere. Hei-redet gjennemskjæres fra N–S af J æder-banen, som kom- mer ind fra Hetland ved For-os (Fnraas) og følger i sydlig retning Gandefjorden indtil Sandnes, hvorfra den stiger op gjennem Gande- dalen for noget østenfor Skjæveland at gaa over Figgja ind i Klep. Inden herredets grænser er to stationer, nemlig Sandnes station i ladestedet, l5 km. fra Stavanger og 61 km. fra Egersund, samt Høiland station paa gaarden Lunde. 4 km. søndenfor Sandnes. Foruden jernbanen har herredet mange og gode veikommunikationer. Den vestlandske hovedvei følger saaledes jevnsides med jernbanen fra grænsen af Hetland gjennem Sandnes til Skjævelands bro, hvor den gaar over Figgja ind i “Klep. Længde inden herredet ll km., deri medregnet 2,v km., der falder indenfor ladestedets grænser. Den er en gammel, temmelig flad grusvei, oparbeidet i den første fjerdedel af aarhundredet, men paa en længere strækning (Lure-Aasedalen) on1lagt i slutningen af firtiaarene. Fra Sandnes tager den indre gren af hovedveien mod SØ forbi Høiland kirke og op gjennem Figgjas dalføre 10 km. til Gjesdal. Størstodelen af denne i tredive- aarene oparbeidede kjørevei er i aarene 1866–72 omlagt som chanssée. Fremdeles haves et temmelig fuldstændigt net af tids- mæssige, tildels i de sidste ti aar anlagte eller omlagte offentlige bygdeveie, ialt 56 km. Fra Sandnes udgaar saaledes bygdevei over Hane og Lutsi mod NØ til Eltrevaag i Riskekverven; fra Hane mod Ø rundt den sydlige ende af Svilandsvandet over Foss- vatne og Leigvang (Levang), hvor der er tilsigelsesstation for skyds, til Høle; fra Sandnes mod SV over Folkvaar ind i Klep og mod N V over Some til “Sole i Haaland. Endelig kan nævnes den saa- kaldte »øvre Jæder-vei«, der tager af fra hovedveien ved Aase og gaar mod S gjennem Klep og Time for atter at forenes med hoved- veien ved gaarden Vigre i Haa (jfr. side 226). Telegrafledning følger hovedveiens vestre linje med station i Sandnes„ hvor der ogsaa er postaabneri og fast skydsstation. Den midt ind i hei-redets bedste del indtrængende, ligeindtil bunden seilbare Gandefjord frembyder en bekvem konnn11nikationslinje, ad hvilken herredet (over Sandnes) staar i daglig dampskibsforbindelse med Stavanger t Høiland hovedkirke, der ligger paa prestegaardens grund, 3 km. søndenfor Sandnes under 58 C 49 ‘ 5O “ n. br. og 4’’ 58 ‘ 12 “ v. for Kristiania, er en langkirke med lavt taarn, opført af tømmer og indviet i 1841, efterat den gamle kirke saavelsom Some anneks- kirke i henhold til res. 23 novbr. 1839 var nedrevne. Kirken, der tidligere var beneficeret Kristiansands bispestol, blev for noget over 5O aar siden erhvervet af menigheden og eier en kapital af kr. 12,45O samt en anpart af gaarden Vigre i Haa af skyld mk. 1,a4. Den har en døbefont af klebe1–sten fra middelalderen – I henseende til skolevæsen er herredet delt i 14 kredse med 11 lærere. Af