2åO XL Stavanger amt. og uplantet skøv udgjør for tiden 645 ha. – Fiskeriet har ingen betydning som næringsvei. Lidt brisling og fedsild tages enkelte aar med not i Gandefjorden, men til vaarsildfisket er det nu ikke mange-, som søger hen. I ferskvandene findes ørret og aal, tildels ogsaa rer og sik, men fangsten er uden vigtighed. I Figgja fiskes lidt laks paa gaarden Skjæveland; den gaar forøvrigt op i elven til Foss-Eigeland, sjelden længer-e. Saavel iGandeelven som i den lille Sta1:gelandSbæk„ der ligeledes har udløb i Gandefjorden, skal der findes per1emuslinger. – Fabrikindustrien er for dette her- red en ikke uvigtig næringsgren. Blandt de industrielle anlæg kan først nævnes 2de teglverker, af hvilke det ældste og støi-ste, Gl’aV8l’6fiS teglverk, anlagt ca. 1845, men ombygget med ringovn i 1877, sys- selsætter 20–3O arbeidere, medens det andet, Ullendal eller Aus- traattverket, er fra 1860 og har l0 arbeidere. Videre findes to anlæg for tilVirkning af gi-ovt stentøi, nemlig Hane potteri (2O a1–b.), anlagt i 1865, og det noget nyere Holmens potteri (6 arb.). Samtlige disse anlæg er beliggende i det uudtømme1ige len-felt ved fjordens bund straks østenfor Gandeelvens munding. Ogsaa mølle- industrien har nogen betydning, og specielt har hei-redet gaaeti Spidsen for de jæde1–ske bygder med hensyn til tilvirkningen af havregryn. Dels i Gandedalen, dels ved Stangelandsbækken fandtes i l885 ikke mindre end 8 deslige møller, vistnok samtlige mindre anlæg, 111en de fleste dog beskjæftigende et par mand den største del af aaret og tilsammen formalende antagelig 8 å 10,000 bl. l1aVre. Endelig kan nævnes et par mindre barkemøller med 1ædervalser samt et lidet mekanisk dreieri. Et noget større anlæg af sidstnævnte art, der oprettedes i 1877 under navn af »Gandsdalens tekniske fabrikC„ blev efter et par aars drift flyttet til J ørpeland i Strand herred. Tilsammen beskjæftiger ovennævnte anlæg ca. 80 arbeidere. – Bergv erksdrif t foregaar ikke. Fra gaarden Heigre berettes imid- lertid, at et engelsk selskab nylig har sluttet kontrakt med eie1–en om ret til at udvinde guld, som der skal forekomme i fast fjeld. Af andre mineralier forekommer serpentin, saavel ædel grøn, som uædel. Ligeledes har man i den allersidste tid fundet betydelige leier af en tildels meget ren kiselguhr eller dia.tomejord paa flere steder langs den fol-sænkning, som strækker sig fra I1ns i Hele til henimod Gandefjordens bund og forstørstedelen udfyldes af de oven- nævnte vande, Svilandsvandet, Dybingen og Grundingen. Leierne ligger fordetmeste under Vandets overflade, men i regelen ganske grundt, saa at de ved lavvand tildels kommer frem i dagen, og det skal ved de anstillede undersøgelser være efter-vist, at der findes omtrent 600,000 m3 eller 200,000 ton. Et i Stavanger dannet interessentskab har erhvervet eneret til forekomsterne og allerede holdt en ikke ubetydelig prøvedrift i gang. – Ogsaa fragtfart paa forskjellige indenrigske steder giver nogen indtægt, og i l885 var der hjemmehørende i herredet 25 smaafartøier tilsammen af ål2 tons drægtighed, hvilke hovedsagelig var beskjæftigede med at eks- portere havre, poteter, teglsten, mu1–sten og pottemagerarbeide samt
Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/257
Utseende