Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/256

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Høiland herred. 249 14,so, Vatne (á Vatni), store, 48,s4, Auestad (alm. Skr. Øiestad), 13,99, Skaret (alm. Skr. Skaar), 11,64, Skjørestad (alm. Skr. Skjørvestad), 16,s2, H aga, 15,9s, Kylles (alm. Skr. Kyllesø), 16,s2, Sviland, 20,os, og Fossvatne, 17,4–:, ligger paa østsiden af Gande- fjorden, de ni sidstnævnte ved eller i nærheden af Svilandsvandet. Befolkningens hovedsagelige næringsvei er jordbrug og fæ- drift, som begge staar paa et forholdsvis udviklet trin. Navnlig gjælder dette saavel den egentlige Gandebygd som det vestlige flad- land, hvor en forbedret gaardsdrift med sædveksling og engdyrkning nu er almindelig gjennemført, og hvor de mange i den senere tid aabnede mergelgruber yder et i stor udstrækning benyttet jordforbe- dringsmiddel. I fjeldbygden, med dens tildels mere begrænsede og mindre frugtbare arealer, har navnlig jordbrugets fremgang været noget mindre. Idethele avles der af havre og poteter betydeligt til salg. Turnips dyrkes i ganske stor udstrækning som kvægfoder, og da kreaturstellet ialmindelighed er godt, bliver melkeafkastningen forholdsvis rigelig. Faareavlen er af størst betydning i fjeldbygden, men ogsaa paa flad1andet omfattes den med megen interesse og om der end nu holdes et mindre antal faar end i tidligere dage, saa vinterfodrer man dem saameget bedre. Angaaende udsæd og kreatur- hold henvises til tabellerne side 42 og 46. Havnegangene er bedst iherredets østlige del., men“selv herfra maa faarene sendes i sommer- beite til de indre fjeldbygder, navnlig Siredalen, hvor gaardbrugere i Høiland har kjøbt betydelige beitestrækninger. Melk afsættes hovedsagelig til Sandnes meieri, der drives af et aktieselskab blandt bygdens gaardbrugere (jfr. side 159). – Af selvsaaet skov findes alene lidt birk og eg paa enkelte gaarde i fjeldbygden, men paa de fleste brug maa alle træmaterialier kjøbes fra Sand- nes. Som brændsel bruges omtrent udelukkende torv, der haves i overflod, navnlig i de store myrstrækninger paa Gandedalens vest- side, hvorfra der aarlig sælges flere tusinde læs torv ogsaa til tegl- verkerne og husholdningerne i Sandnes. Et større anlæg for torv- drift var her i midten af syttiaarene i virksomhed paa gaarden Some, men er nu forlængst nedlagt. I dette hei-red findes landets største skovplantning, tilhørende staten. Det hertil indkjobte, af veir- haarde og udyrkbare lyngheier bestaaende areal udgjør med den senest i 1887 besluttede udvidelse ialt 946 ha., fordelt paa to felter, et større paa nordsiden af Braasteinvandet under gaardene Myglebostad, Espeland og Høiland prestegaard, og et mindre under gaardene Vagle og Skjæveland nedimod græusen af Klep. I de senere aar er her aarlig bleven udplantet omtrent 200,000 trær, i 1886 endog over 300,000, hovedsagelig almindelig furu og buskfuru, tildels almindelig gran, amerikansk hvidgran og lærketræ., men først om ca. lO aar vil det hele felt være fuldt beplantet. Anlægget har sin egen planteskole paa Myglebostad, som i 1886 leverede over en tredjedel af samtlige planter (eller ca. 110,000). Foruden dette store anlæg findes mindre. private træplantninger paa flere steder, saasom paa Austraatt, Brueland, Sandve., Skei m. v. Det hele areal af plantet