Gjesdal herred. 245 fra Sandnes, for den anden af et aktieselskab. Oltedals uldspin- deri og dreieri ved gaarden af samme navn begyndte i 1877 med tilvirkning af forskjelligt dreierarbeide, fornemmelig alle slags gaards- redskaber, økseskafter m. v.. senere ogsaa læster; hertil knyttedes i 1886 et lidet uldspinderi, og den hele bedrift sysselsætter nu omtrent 2O arbeidere., hvoraf endel piger i spinderiet. Endelig maa det nævnes, at der paa gaarden Gjesdal findes et mindre teglverk. - Herredet er idethele en vindskibelig bygd, som ogsaa har megen indtægt af sin l1usflid. Blandt den mandlige befolkning findes især dygtige 1jaasmede, der aarlig sælger flere tusinde ljaaer til andre bygder, og kvinderne tilvirker hvidt vadmel, hvoraf store mængder afsættes paa 1narkedet i Stavanger. Ved udgangen af ]887 havde bygden en Iandhandler. Den indre arm af den vestlandske l1ovedvei kommer ved Kydlandsvandet ind fra I–3jerkreim og følger først Søilandsdalen og senere Figgjas dalføre til Høiland. Dens længde inden herredet er 17 km.., hvoraf det søndre stykke indtil Kyllingstad oparbeidedes omkring 1855 og afløste den tidligere maadelige ridevei; den nord- lige del af veien er æ1dre, men blev i aarene ]866–69 delvis om- lagt som chaussee. Skydsstationer paa Søiland (afvekslende hver 8de dag med gaarden Bue i Bjerkreim) og Aalgaard. Paa sidst- nævnte sted er ogsaa her1“edets postaabneri, oprettet 1858. Af de offentlige bygdeveie, hvis samlede længde i l885 opgives til 40 km., er veien paa sydsiden af Lin1evandet til Gjesdal kirke og videre over Halleland og Vøvelstad til Madland samt veien paa nordsiden af samme vand gjennem Oltedalen til Oltesvik i Høle de vigtigste Over fjeldene i heri-edets østlige del fører drifteveie til Mandal i Bjerkreim og Gilje i Fossan. En stor del af Jæde- rens faar-, antagelig omkring 50,000, passerer aarlig disse veie til og fra sommerbeiterne. Gjesdal annekskirke, paa gaarden af samme navn, 15 km. tildels tung vei fra Lye prestegaard, er en tømret langkirke med taarn, opført i 1848, da den gamle i 1802 byggede kirke var bleven for liden, og tilhører menigheden. Den eier en anpart af gaarden Auestad og oppebærer en aarlig afgift af samme, stor kr. 5,eo. – Forsaavidt skolevæsenet, angaar er herredet delt i 10 kredse, hvorhos Aalgaard fabrik har sin egen brugsskole. Skolehuse er, foruden ved fabriken, opførte paa gaardene Lime, Gjesdal, Vøvel- stad, Ravndal og Kyl1ingstad. Lærerpersonalet bestaar af 5 lærere og 2 lærerinder. Den for Gjesdal og Høilandi 1857 stiftede »–Jæderens brand- assuranceforening« havde ved udgangen af 1885 idet først- nævnte herred en forsikringssum af kr. 276,000. De kommuna1e udgifter var i gjennemsnit for aarene I884–86 kr. 5826, hvoraf kr. 2233 til fattigvæsenet og kr. 2214 til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til kr. 5149. Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 55l8, hvoraf kr. 4176 paa indtægt efter forholdet kr. 3,2–1 pr. 1OO skat-
