Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/253

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


246 XL Stavanger amt. bare kr. Kommunens gjæld var s. a. kr. 1387. medens skatteyder- nes samlede formue blev anslaaet til kr 769„560. Antallet af fat- tigunderstøttede hovedpersoner var i middeltal for 1876–84 aarlig 18, svarende til 16 pro miIle af folketal1et i 1875, hvilket er ad- skillig mindre end i noget andet af amtets herreder. Herredsstyrelsen bestaar af 3 formænd og 9 repræsentan- ter. Om antallet af Stemmeberettigede i Lye prestegjæld se under Time heri-ed, side 24l. Ældre inddeling. I det civile udgjorde Gjesdal i middelalderen og endnu i det 16de aarhundrede udentvil en del af Høle skibrede i Ryfylke. med undtagelse af nogle af de nordvestligste gaarde. som hørte til Klep Skr. Senere var det i nogen tid et eget skibrede. men blev ved res. 12 novbr. 1850 sammenslaaet med hovedsognet Time til et tinglag- Lye. Ved res. 18 mai 1876 er sognet atter udskilt som eget tinglag. Det har altid dannet et særskilt herred (jfr. res. 13 okt. 1851). Paa f ornlevnin ger synes heri-edet at være fattigt. Meget faa oldsagfund er kjendte herfra, og“deriblandt intet af særlig interesse. HøiIand herred [170,ea km9, 3618 indb.] ligger omkring Gandefjordens bund i N for de tre sidst o1nhand1ede l1erreder, Gjes- dal, Time og Klep, og on1gives forøvrigt af Haaland i V, Het1and i N og Hele i Ø. Dets største udstrækning fra Ø–V er 21 km. og fra N–S ]3 km. Arealet er udelukkende fastland, da Gande- fjorden, som danner l1erredets eneste kyststrækning, i sin indre del er blottet for øer. Herredet, inden hvis grænser ligger ladestedet Sandnes, der danner egen kom1nune, udgjør l1ovedsognet i Høiland prestegjæld, hvorunder ladestedet hører som anneks. Det samlede prestegjæld danner eget tinglag under Jæderens sorenskriveri og eget lensmandsdistrikt. Ved Gandefjorden og den fra san1meS bund videre mod S ind- trængende, af høie jordbakker omgivne Gandedal deles l1erredet ito i naturlig henseende væsentlig forskjellige dele. Det vestlige parti tilhører Jæderens fladland og bestaar ligesom dette af lave, tildels lidt bakkede grusmasser med et i regelen ganske frugtbar-t jords1non af lersaud. Mellem bakkerne breder sig vidtløftige myrstrækninger, saaledes navnlig Stokkemyren nordenfor gaarden Some, Gimre- eller Somemyren, st-rækkende sig fra sidstnævnte gaard i sydvestlig ret- ning ned til Skaseimvandet, samt endelig Todneimmyren mellem gaardene Todneim, Raustad og Lea. Rundt omkring Sandnes og sydover paa begge sider af Gandedalen findes mægtige lag af mergel- holdig ler, der holder 4–6 % kalk. Selve Gandedalens bund bestaar af fin sand og slamjord, som ved eIvens udløb i fjorden har dannet en fyldning (øre), paa hvilken ladestedet tildels er beliggende Her- redets østlige og større deI, den saakaldte »fjeldbygd«, gjennem- stryges af forskjellige isolerede, ved aabne dalfører adskilte høidedrag,