Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/250

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Gjesda1 hen-ed. 243 Bjerkreim, foruden hvilken Fidjenuden (504 m.) omtrent i her- redets midte samt Sikvelandskula (4]8 m.) paa vestgrænsen mod Time fortjener at nævnes Større flader findes ikke, og den dyrkbare mark er indskrænket til de somoftest trange dalfører, af hvilke Søilandsdalen og den egentlige Gjesdal, der begge stiger op fra Ædlandsvandet i herredets nordvestre hjørne, den første mod SØ, den anden mod NØ, er de betydeligste. – Det vigtigste vas- drag er Figgja (Figgen elv), som kommer fra Kydlandsvan- det (O,ss km2, 212 m. o. h.) i grænsen mod Bjerkreim og under navn af Søilandsaaen løber gjennem nysnævnte dalføre i nord- vestlig retning til Klugevandet (O,es km2), videre til Ædlands- vandet (2,69 km9, 94 m. o. h.), hvilket den forlader under be- nævnelse af Figg ja for kort efter at træde ind i Høiland. Æd- landsvandet har derhos tilløb fra det nærliggende Limevand (1,s1 km2), som igjen Samler flere fra N og Ø kommende bække. Fra det i l1erredets nordøstlige del liggende Madlandsvand (l,1s km2)., der modtager mange tilløb fra grænsetrakterne mod Hele og Bjerkreim i N, Ø og S. gaar Ravndalselven mod NV til det betydelige Oltedalsvand (3,2s km9), fra hvilket igjen Oltedalsaaen løber mod NØ ind i Høle. dannende mellem gaar- dene øvre og nedre Oltedal et 5O m. høit vandfald. Foruden de ovenfor nævnte vande findes en stor mængde mindre, og det hele af ferskvande dækkede areal er 14,vv km2. Af herredets samlede fladeindl1old falder omtrent 127 km2 paa Figgjas og 75 km2 paa Oltedalselvens nedslagsdistrikt. – Berg-arten er i den vestlige del grundfjeld, i den østlige granit. Den dyrkbare mark bestaar hoved- sagelig af skarp sand- og grusjord, medens dybere muldjord og myr optræder mindre hyppig. Paa gaarden Gjesdal findes et ikke nbetyde1igt felt med mergelholdigt ler. Herredets hjemmehørende folkemængde var i 1801: 517; 1825: meg 1s4s: 9o6; 186s: 99T og 1875: ]l57. hvilket sidste tal giver 5,s mennesker pr. km2. Bygden er saaledes den tyndest befolkede i det til Jæderen hørende distrikt, men tilveksten har været stadig og jevn. Den bedste bebyggelse findes omkring ZEd- lands- og Limevandene samt i Ravndalen og rundt Madlandsvandet. Efter den nye matrikul har herredet ialt 34 gaarde (matr.–no.) med en matrikulskyld af mk. 395.e-: (urev. dlr. 242. 4. 13). Bru- gene er nogenlunde jevne i henseende til størrelse og deres gjen- nemsnitlige matrikulskyld omtrent som i Time. Salgsprisen pr. sky1ddaler var, som side 239 anført, i 1852–-80 gjennemsnitlig kr. 223O. Indmarken er overalt udskiftet; naar undtages et par større fje1dbeitestrækninger, er det samme ogsaa tilfældet med saagodtsom al udmark; kun hvor eiendomme i den senere tid er blevne delte, er beit- ningen fælles for de forskjellige brugere. Herredets største gaarde er Eidland (Idland), 15.e9, Ædland (Edland), 16,es, Aa1gaard, 13,o6., Lime, ytre, 21.44, og indi-e., 16,os., Gjesdal (Gestalir), 27ï48, og Kluge, 12,4e, alle liggende omkring de store vande i herre- dets nordvestlige del, fremdeles Kyllingstad, 33,21, og Søiland, l6’