Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/249

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


242 XL Stavanger amt Forn1evninger. Herredet synes at være temmelig rigt paa old- tidsminder. Gravhauger findes paa mange gaarde, navnlig i herredets vestlige og sydlige del, og oldsagfund kjendes i stort antal. – Af sten- aldersfund haves foruden en mængde enkeltvis fundne gjenstande flere. der tyder paa tilstedeværelsen af flintverksteder (saaledes fra Steinsland, Auglende. Rosland og Njaaheiene). Fra broncealderen kjendes 2 min- dre fund (ikke gravfund). –- Fra den ældre jernalder er til samlingerne indkommet adskillige fund af større interesse. Paa Vest-Lye er 2 saadanne gjorte i gravhauger (begge i Berg. mus ). Det ene, der er truffeti et stort gravkammer 1866, indeholdt bl. a. et smukt glasbæger og en guldbrakteat; i det andet, der er et usedvanlig rigt fund (fra en kvindegrav). er der mindst 12 bronces ænder. flere forgyldte sølvknapper af en hegtespænde, en ringspænde af gronce. et par smykkenaale af samme metal. 3 snelde- hjul af sten, nogle tænder af en ko m. m. – Paa Garpestad er i en haug 1863 fundet en smuk forgyldt sølvspænde (afb. i Norske oldsager fig. 256). en guldbrakteat, en sølvknap af en hegtespænde m. m. (kvindegrav), og aa Re en stor, vel bevaret broncekjedel. der formodentlig har inde- holdt brændte ben. og nogle jernøkser (ligeledes i Berg. mus.). Fra Re er ogsaa (ti1 samme musæum) kommet et diadem af bronce, tildels pry- det med guldbelæg. fundet under en helle i en langhaug. Paa Mossige er f1mdet en ualmindelig stor og vel bevaret lerurne (afb. i Aarsberetn. 1874 fig. 11). og paa Line 3 guldperler samt et par stykker af en beta- 1ingsring af guld (begge disse fund i univ. saml.). Paa Tuneim er i et stort gravkammer i en haug fundet en baandformet fingerring af guld; endel jernvaaben m. m. (Stav. mus.). og paa Haaland en liden ualmin- delig ve1 bevaret broncespænde af sjelden form (afb. i Aar-sberetn. 1880 fig. 18). – Af fund fra yngre jernalder kan fremhæves et gravfund fra Re, hvori bl. a. et enegget jernsverd af sjelden form, ligt det i Norske oldsager fig. 497 afbildede. og en firkantet guldbarre (betalingsmetal) af 36 gr. Vegt (Berg. mus.), og to større gravfund fra Noreim. hovedsagelig bestaaende af vaaben og redskaber af jern (Stav. mus). samt et kvinde- gravfund fra Herikstad. bestaaende af en bronce-armbøile. per1er og 2. sneldehjul af sten (univ. saml.). Paa Aaslandsfjeldet nordligstihe1–redet findes paa sydsiden af fjeldet, omtrent midt oppe i høiden. levninger af en bygdeborg. nogle et par alen høie mure af omtr. 1OO alens 1ængde fra Ø til V. Gjesdal hei-red [218,os km9, 1144 indb.] er ligesom Time et indlandsherred, hvis grænser er mod N til Høiland og Høle, mod NØ paa en kort strækning til Fossan, mod Sø og S til Bjerk- reim og mod V til Time. Største længde fra NØ–SV omtrent 2O km.; bredden fra NV–SØ varierer mellem ]O og lå km. Det omfatter Gjesdal annekssogn under Lye prestegjæld. men danner, ligesom hovedsognet Time. eget tinglag og lensmandsdistrikt under Jæderens sorenskriver-i. Skjønt saaledes i en vis forstand hørende til Jæderen, har dog herredet i henseende til naturlig beskaffenhed lidet tilfælles med de egentlige Jæder-herreder. Det er nemlig gjennemgaaende bjergfuldt, og uagtet fjeldene intetsteds naar nogen betragtelig høide og i regelen er lette at passere, minder de ved sin nøgenhed sterkt om l1øifjeldet. Herredets høieste punkt er antagelig Vaad1ands- nuden (80O m.) paa Madlandsfjeldet i grænsen mod Fossan og