Naturlig beskaffenhed. 17 retning og med sine forgreninger er den betydeligste af Boknfjordens arme, er i sin ytre del temmelig bugtet og trang, men udvider sig længere ind til en bredde af 2 a 3 km. Omtrent 25 km. indenfor mundingen deler den sig i to arme, af hvilke den af steile, tildels næsten lodrette fjelde indesluttede Hylsfjord med en bredde af 1–1îZ2 1km. og en –dybde af indtil 48ð m. skjærer 20 km. mod ØNØ ind til Hylsskaret, medens den tildels noget bredere, men mindre dybe .Saudefjord i ca. l6 km. fortsætter Sandsfjordens retning. 7) Lidt længere mod V trænger den 2–4 km. brede Vindefjord ind mellem -Jelse og Nerstx-and og deler sig 12 km. indenfor mundingen kors- formeti 3 arme, af hvilke den østlige, som ogsaa kaldes Vinde- fjorden, gaar 16 km. ind til Ropeid, medens Sandeidfjorden fortsætter 1O km. mod NNV og Yrkefjox-den skjærer omtrent 1O km. mod SV, afsættende mod NNV den 5 km. lange, med Sandeidfjorden paralle1e Vassfjord. Vindefjo1–dens dybde, som i kor-set mellem de 3 fjorde, »Vindekrossen«, er 54() m., naar i den østlige arm ligeindtil ’690 m 8) Stangsfjorden og Hervikfjo1–den danner grænsen mellem Ner- strand og Tysvær og fortsættes videre mod N ind i Skjold af den smale Skjoldefjord, der paa en lang strækning kun har en bredde af 200–Ö0O meter og paa et enkelt sted, Strømmen, indknibes endnu mere. Inderst inde udvider den sig til et stort bassin og udsender mod SV en bred arm, Grindefjorden. Hervikfjordens og Skjolde- fjordene samlede længde er omtrent 25 km. 9) Ves“tenfor Skjolde- fjorden trænger den indtil Ve km. brede Førlandsfjord sig 11 a ]2 km. ind i Tysvær. Foran dens munding ligger øen“0gn, paa hvis nordøstside Frekasundet fører ud paa Falkeidflæet, den store havbugt østenfor Boknøerne. lO) Fra Boknflæet paa østsiden og Ausdybet paa vestsiden af Høvringøen gaar Førdefjorden med en længde af ca. 14 km. og en bredde af optil 1 km. mod N ind i Avaldsnes l1erreds fastIand. Alle de tre sidstnævnte fjorde har, i sammenligning med fjordene i det indre Ryfylke„ lave bredder og ringe dybde og er tildels opfyldte med øer og holmer. Til Boknfjordens nordlige forgreninger kan endelig regnes det 3ð km. lange Karmsund (nuvæ1–ende udtale Karsund) mellem Karm- øen i V og Store Bokn, øen Fosen og fastlandet i Ø. I den sydlige del har det en bredde af 4 av 5 km. og en temmelig jevn dybde af omtrent 225 m. Saavel dybde som bredde aftager efterhaanden mod N indtil Salhus, hvor afstanden fra bred til bred kun er 150–20O m., og hvor der ofte er en strid strøm. Ved det mellem fastlandet og Fosen indtrængende Røksund staar Karmsundet iforbindelse med Førdefjordeu. “ Mod N munder Karn1sundet ud i den mellem Røvær og fastlandet liggende havarm Sletten. Ebbe og flod begynder at blive merkbar“ ved Jæderens rev, hvor stigningen dog kun er O,s m.; i Boknfjordens ytre del er for- skjel1en 0,s m. og kan ved springflod stige til 1,a m., i de indre fjorde merkes den derimod mindre. Floden løber paa denne kyststræk- ning nordover og ebben sydover-, ofte med temmelig betydelig fart og skiftende ved halv flod og halv fjære. Vind og veir har dog saa Norges land og folk. XI. 2
