Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/23

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


16 XL Stavanger amt. I modsætning til Jæderen og Dalene har Ryfylke fogderi en af havet i høi grad indskaaret kyst, idet der fra Boknfjordens mel- lem Tungeneset og Karmøen indtrængende mægtige fjordgab mod N,lØ og S udgaar talrige og dybe arme, der gjennemskjærer fast- landets fjeldmasse med et idethele retvinklet System af spalter-. Bredden af Boknfjordens bassin er ved mundingen ca. 20 km., læn- gere ind tildels noget større; længden„ maalt iret linie fra Kvitings- øerne til Jøseneset, udgjør omtrent 50 km. “ Ved nysnævnte øgruppe deles mundingen i to aabninge1–, af hvilke den nordligste og største„ Skudenesfjorden, fortsættes mod NØ i den egentlige Boknfjord, som igjen indenfor Stang i Nerst1–and gaar over i den saakaldte Ner- strandsfjord. Dette fjordløb er idethele rent, og dets dybde tiItager fra ca. 250 m. i mundingen til 720 m. udenfor kysten af Nei-strand; længere inde bliver dybden igjen mindre, men endnu ved mundingen af Ei-fjord er der maalt 282 m. Søndenfor Kvitingsøerne, mellem disse og Tungeneset,– danner den af skjær og grunde opfyldte Haa- stensfjord den vestre seilled til Stavanger. Denne staar igjen ved den indtil 290 m. dybe Kvitingsøfjord mellem Kvitingsøerne og Ren- nesøgruppen i forbindelse med Skudenesfjorden. Af de mange fjordløb og sund, som adskiller Boknfjordens øer og øgrupper. dels fra hinanden indbyrdes, dels fra fastlandet, kan nævnes Byfjorden mellem Tungeneset og Bru; Mastrafjorden mellem Mosterøen og Rennesøen; Hillefjorden mellem sidstnævnte ø og Strand; Aardalsfjorden og dens fortsættelse, Fisterfjorden, der adskiller Strand og Fister herreders fastland fra den udenfor liggende række af øer og gjennem Ølesund staar i forbindelse med Hjelmelandsfjorden mel- lem Ombo og Jøseneset; fremdeles Garsundet, der adskiller Ombo og Randø, Gapafjorden mellem Ombo og Sjernerøerne, samt nordre og søndre Finnøfjord henholdsvis paa nordsiden og sydsiden af Finnø. Af alle disse har Ga1–sundet de største dybder, nemlig indtil 350 m. “ Fra BoknfZjo1–dens bassin trænger, som nævnt, talrige, mægtige arme i alle retninger ind i fastlandet. De vigtigste af disse er: l) Gandefjorden, som gaar fra Stavanger modSgjennem Het1and 10 km. ned til ladestedet Sandnes; den er i sin ydre del 2 km. bred og 20O m. dyb. 2) Lidt længer mod Ø skjærer Høgsfjorden i syd- østlig retning ind mellem Hele og Fossan. Denne fjord, som med dens fortsættelse Frafjo1–den har en længde af 24 km., afsætter igjen mod NØ den merkelige Lysefjord, en uhyre bjergrevne, der med en bredde af l å 2 km. og begrænset af høie, overordentlig steile sider trænger omtrent 4O km. ind i fjeldmassen. Lysefjordens dybde eri mundingen-ikke større, end at bunden i stille veir kan sees, men naar midt paa fjorden ligeindtil 43O m. 3) Nordenfor Marshoved i St1–and gaar Aardalsfjo1–den ind 9 a I0 km. mod Ø, optagende Stor- aaens dalføre 4) Jøsenfjorden, l a 2 km. bred og 23 km. lang, skjærer sig i fortsættelse af Garsundets retning ind i Hjelmeland med bratte, høie sider og dybder af indtil 620 m. 5) Erfjord har en længde af omtrent ]0 km. og adskiller Jøseneset fra Jelse. 6) Sandsfjorden, der fra Nerstrandsfjorden trænger ind i nordøstlig