Natux-lig beskaffenhed. 1Ö er de vigtigste; paa den førstnævnte at disse er Boknfjeldet, almin- deligvis blot kaldt »Bokn« (272 m. o. h.) det høieste punkt ved l1av- siden. De til Tysvær og Nerstrand hei-reder hørende øer er i rege- len lave og mindre betydelige. Paa sydsiden af Nei-strandsfjorden, nærmest Jøseneset, stiger derimod amtets næststørste ø Ombo i veiret som et mod søen overalt brat affa1deude plateau, paa hvilket Bandaasen hæver sig til 30O a 4O0 m. o. h.; øen, som er delt mellem Jelse, Hjelmeland og Sjernerø hei-reder, har en temmelig firkantet form (1O km. lang, 6 km. bred) og et areal af 58 km2. Vestenfor Ombo breder sig Sjernerøernes vakre, skovbevoksede gruppe, og i “S og SV strækker der sig i retning over mod Tungeneset en række tildels betydelige øer, der ligesom Sjernerøerne hører til an1tets bedst befolkede og mest opdyrkede dele. Af disse skal her nævnes den bjergfulde, men skovrige Randø (17,‘is km9), der antage- lig stiger op til omtrent 20O m. o. h., den noget lavere Fogn (11,ss km2) og den frugtbar-e, saagodtsom overalt jorddækkede Finnø (24,s9 km2), hvilke begge har høider paa ca. 15O m. eller noget der- over; fremdeles den betydelige Rennesø (40,2–: km2), som i den vestre del er flad og lav, men i den østre naar op til omtrent 25O m., samt endelig Mosterø med Klosterø (tils. 11,s6 km9). –Omtrent 4 km. i SV for sidstnævnte ø ligger de talrige klippefulde, men neppe over 35 m. høie Kvitingsøer midt i Boknfjordens gab. De lave klippeøer, som danner en aaben skjærgaard langs Hef- lands og Haalands vestkyst, er alle ubetydelige (den største af dem er Rott), de søndenfor liggende Jæder-heri-eder mangler ganske skjær- gaard., og af de til Dalenes kyststrækning hørende øer er alene en enkelt, nemlig Egerøen (20,ss kn12), som i Kompasfjeld stiger op til l08 m. o. h., af nogen betydning. Kyst mod haVet, fZj0rde. Det sydlige fogderis kystrand hører til de af havet mindst indskaarne dele af den norske kyst. Lange Sogndal og den østlige halvdel “af Egersund hei-red er ky- sten steil, nøgen og uden skjærgaard, og kun nogle faa smaafjorde stikker her ind. Dette aabne farvand afbrydes af Egerøen, som danner en 1O km. lang, men temmelig smal indenskjærsled, det saa- kaldte Egersund, med indseiling til ladestedet af samme navn fra S gjennem Søndregabet og fra V gjenne111 Nord1–egabet. 8–9 km. i N for Egerøen gjør Sirevaag et lidet indsnit i den sydlige del af Ogne, men nordenfor denne bugt ligger Jæderens lave og sandige strand paa en strækning af omtrent 55 km. indtil ’I’ananger ganske aaben og ubeskyttet mod havet, uden skjærgaard og uden havne, dannende et for de søfarende farligt forland, som hvert aar kræver mange for- Iis. Omtrent 35 km. nordenfor Si1–evaag og 2O km. søndenfor Ta- nanger gaar landet ud i en lav spids, Jæderens rev, hvor et dag- merke advarer mod den udenfor liggende slaggrund. Fra Tananger af er kysten igjen mere udtunget, og navnlig gjør den historisk be- kjendte Hafsfjord et betydeligt indsnit mod SØ i den nordlige del af Haaland. S
