Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/237

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


230 XI. Stavanger amt. I grusmassernes forsænkninger er der afieiret torvmyrer, tildels af betydelig udstrækning og indeholdende adskilligt af god dyrknings- jord. Langs kysten findes et helte af sandjord. som ytterst ude mod havet gaar over i øde flyvesande. Et betydeligt sandfelt strækker sig saaledes fra Selevandet i herredets nordvestre hjørne mod S forbi Bore kirke til gaarden Hodne, og et andet fra gaarden Reve sydover forbi Orre til Vik. Alle disse gaarde er udsatte for sand- flugt, dog mindre nu end tidligere, da der paa flere steder har dan- net sig dels græsmark, dels store tuer af sandrør og marehalm, som hinder den løse sand. Mellem Reve og Orre forekommer betydelige leier af en sterkt kalkholdig skjælsand, ligesom der paa gaardene Grude og Stangeland i nærheden af Figgja elv findes lag af kisel- guhr (eller diatomejord d. e. skaller af kiselpantsrede ferskvandsalger), som for endel aar siden benyttedes af nitroglycerinfabriken ved Kri- stiania til fremstilling af dynamit. – Af herredets vasdrag, der samtlige flyder mod V, er den fra Høiland kommende Figgja (Fig- gen elv), som gjennemstrømmer Grudevandet (O,92 km9) og løber videre gjennem Bore sogn, fra gammel tid bekjendt for sit rige laksefiskeri (længde inden herredet 14 km.). Elven falder nu i søen nordenfor Bore kirke, men det er et gammelt sagn, at den engangi fortiden skal have bøiet mod S og havt sit udløb i 0rrevandet. Det paa grænsen mod Time liggende betydelige Frøilan“dsvand (5,4ɔ km2, hvoraf Ve hører til Klep) har gjennem den 8 km. lange Bryne- eller Roslandselv afløb til Horpestadvandet (2,18 km2), som igjen ved et lidet sund staar i forbindelse med 0rrevandet (11,s: km2), fra hvilket 0rreelven har udløb i havet. Sidstnævnte vand er herredets betydeligste indsjø, men har en ringe dybde, ligger kun nogle faa meter over havet og er alene adskilt fra dette ved en smal og lav strin1mel rullestenblandet flyvesand, fra hvis midte Jæderens rev skyder som en flad sandpynt ud i havet, dannende herredets vest- ligste punkt og fortsættende som en grund i søen. I grænsen 1nel- lem Haaland, Høi1and og Klep laa forhen et ikke ubetydeligt vand, Skaseim- eller Heigrevandet. som ved en i begyndelsen af sekstiaarene til Grudevandet gravet kanal blev udtappet, saaledes at den gamle vandbund nu bruges dels som beitemark, dels som slaatte- land, medens store vidder af de omliggende myrstrækninger blev tør1agte og senere opdyrkede. En lignende udtapning er i 1885 udført med –det i herredets sydligste del liggende Skeievand, hvor- ved ca. 6O ha., tildels dyb muldjord, er gjort skikket for opdyrkning. Af herredets areal tilhører 43 km2 Figgîjas og 51 kmå Roslands- elvens nedslagsdistrikt: resten falder paa forskjellige smaaelVe. Den hele af ferskvand dækkede flade udgjorde forinden de omtalte udtap- ninger 2O,82 km2. – Den lave kyst er aaben og ubeskyttet, og navnlig er selve Jæderens rev berygtet som et for de søfarende far- ligt forland. Lille Feistenen (0,o4 km2), beliggende ca. 2 km. ud fra kysten ved grænsen mod Haaland, er herredets eneste ø. Den hjemmehørende folkemængde var i 1801: 977; 1825: 1404; 184–5: 1755: 1865: 2205 og 1875: 2411, af hvilket sidste