Haa herred. 229 Ved den senere (1834) nedlagte kirke paa Njæreim stod endnu i 17de aarhundrede en korslignende runesten, 9 fod høi, der forlængst er øde- lagt og hvis indskrift kun kjendes af en mangelagtig kopi fra 1639. Saa- vidt indskriften derefter kan læses, har der staaet: KAUTR RAISTI STAIN þANA .... AF1’ STAINAR BRUþUR SlN IN ULFREKR .... (Gaut reiste denne sten .... efter Steinar sin broder, men Ulvrek [ristede runerne ?]). Man har tidligere ment, at gaarden Obrestad skulde være det Op- rostad, hvor kong Olaf Trygvessøns morfader Erik Bjodaskalle boede, og hvor denne konge nogen tid i sin barndom opdroges. Dette beror dog paa en forveksling, eftersom Erik Bjodaskalles gaard maa have ligget paa 0plandene. Derimod synes førstnævnte gaard i middelalderen at have havt anseelige beboere, da der 1311 nævnes en fru Ra-gna Haakons- datter paa 0pprostad og 1522 en ɔ-hæderlig kvinde« Sig1–id Sveinsdatter paa 0pperstad. I Seilvaagen indkom i marts 1264 for uveir det fartøi, som bragte kong Haakon Haakonssøns lig hjem fra Orknøerne. Paa gaarden Obrestad var der i aarene 1809–14 oprettet et slags krigstelegraf med brændende bauner og allarmflag. Disse signaler gik lige op til Vigdel i Haaland og derfra til Randeberg og Tastad ved Stav- anger. Den 30 marts 1811 jagede tre engelske kutterbrigger en bergensk slup paa land ved Stavneim. Sluppen blev besat af fienden, men atter skynd- somt forladt, da en fortrop af kystvernet nærmede sig. Briggerne under- holdt udover dagen en sterk kanonade, men formaaede ikke at drive kystve1–net tilbage. og sluppen forblev saaledes i norsk besiddelse En kanonkug1e. som skal have siddet i et af udhusene paa prestegaardenɔ skriver sig maaske fra denne begivenhed. Klep her-red [128,–19–km2, 2442 indb.] indtager den midtre og vestligste del af det egentlige Jæderen og grænser mod N til Haaland og Høiland, mod Ø til Time og mod S til Haa; mod V støder det til havet. Dets største udstrækning saavel fra N–S som fra Ø–V er omtrent 15 km. Area1et bestaar saagodtsom udeluk- kende af fastland, da kysten er næsten ganske blottet for skjærgaard. Herredet falder sammen med Klep prestegjæld, som har tre kirke- sogne, nemlig Klep hovedsogn i NØ, Bore annekssogn iNV og 0rre annekssogn i S. I judiciel henseende udgjør det eget tinglag under Jæderens sorenskriveri samt eget 1ensmandsdistrikt. Herredet er i annekssognene et fuldstændigt sletteland, hvori- mod hovedsognet tildels er gjennemstrøget af lave grusbakker, der gjør terrainet mere knperet. Fast fjeld træder fleresteds i dagen, men kun med smaa flader og i ringe høide. De største smaabjerge er Helleberget ved gaarden Stangeland, Snelleberget paa Vashus og Tingl1augen paa toppen af Tuvbakken, hvilken sidste danner herredets høieste maalte punkt (93 m. o. l1.). Bergarten er skifer, hist og her med kalksten1ag, og jordsmonnet bestaaende af mere eller mindre findelt gi-us, hvori der tildels forekommer en frugtbar lersand, men som ogsaa tildels er mager og hovedsagelig bevokset med lyng. Egentlig lerjord optræder kun paa faa steder. c
