Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/234

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Haa herred. 227 gaarden, indviet 1828, har en formue af kr. 7680 samt noget jorde- gods, hvoraf svares kr. 34 i aarlig landskyld. Kirken staar ganske nær ved søen og benyttes som seilmerke af de søfarende. – I hen- seende til Skolevæsenet er herredet delt i 2 skolekommuner, svarende til de tvende sogne (res. 5 april 1877), med tilsammen 13 kredse samt en høiere almueskole i Varhaug, hvis bestyrer og lærer er kirkesangeren sammesteds. Kredsskolen har 8 lærer-e, hvorhos der i smaabørn- og haandgjerningsskoler virker 4 lærerinder. Faste skolehuse findes paa Motland, Gudmestad, Høiland og Vigre i Nærbø samt paa Lerbrekke, Nordre Tjemsland, Meland, Rugland og Vold i Varl1aug; leiet lokale i 3 kredse og o1ngangsskole i 1 kreds. Der findes i hei-redet tvende assuranceindretninger, nemlig Haa prestegjælds private brandforsikringsforening for huse, oprettet i 1857, og Jæderens brandassuranceforening for indbo, løsere, avling m. m., stiftet 1885. Ved udgangen af 1885 var forsikringssu1nmen i den første kr. 490,000 og i den sidste kr. 306,]O0. De kommunale udgifter var i gjennemsnit for aarene ]884 –86 kr. 16,5l3, hvoraf kr. 7510 til fattigvæsenet og kr. 3273 til skolevæsenet, medens den udlignede heri-edsskat androg til kr. 13,273. Sæ1–skilt for 1886 blev der som skat udlignet kr„ 15,6l5, hvoraf kr. 8259 paa indtægt efter forholdet 6,6–1. pr. 10O skatbare kr. Kommunens gjæld var S. a. kr. 1756, medens skatteydernes samlede formue blev anslaaet til kr. l.94.5,92O. Antallet af fattig- understøttede hovedpersoner var i middeltal for 1876–84 aarlig 1l2, svarende til 36 pro mille af folketallet i l875. Herredsstyrelsen tæller 6 formænd og 18 repræsentanter, ligen1ange fra hvert sogn. Antallet af Stemmeberettigede var i 1882 167 0g1 1885 “205. Ældre inddeling. I geistlig henseende var herredet tidligere delt i 3 sogne, Njæreim. Bø og Varhaug, af hvilke de to førstnævnte ved kgl. res. 22 juni 1832 blev sammenslaaede til et under navn af Nærbø. I ældre tid. til langt ud i 17de aarhundrede, var Bø (eller rettere en del af denne gaard) prestegaard. hvorfor prestegjældet da benævntes Bø preste- gjæld. I middelalderen har der antagelig staaet kirke paa Haa. da pre- ster paa Haa nævnes i dokumenter fra 13de og 14de aarhundrede ’). – Indtil res. 12 nov. 1850, der fastsatte den nu gjældende tinglagsordning, var herredet ligeledes delt mellem 3 tinglag. idet den sydlige del af Var- haug sogn indtil Varhaugelven hørte til Valle tinglag (Vallar skipr.), medens resten af dette sogn samt Nærbø sogn mod N til Haaelven dan- nede Kvie tinglag (Kvia skipr.), og de seks gaarde. som ligger paa nord- siden af nævnte elv, laa under Haugland tinglag. Skibredeinddelingen i middelalderen synes i hovedsagen at have været den samme; dog har grænsen mellem Valle og Kvie skibreder dengang ligget noget nordligere, da Lerbrekke og Aanestad findes henførte til Valle skibrede. Fornlevn1nger og historiske notitser. Herredet har talrige minder fra forhistorisk tid. Gravhauger findes i mængde paa de fleste af de gaarde, som ligger nogenlunde nær havet. De største samlinger deraf i hovedsognet haves paa Nærland, Njæreim, prestegaa1den, Skjerpe, Vigre, Kvie, Obrestad. Nordre Reime, Grødeland og Bø. Paa Njæreim, ’) D. N. III s. –lS, IV s. 426. l5’