Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/227

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


220 XL Stavanger amt. og faarene maa sendes til sommergræsning i andre bygder-. – Skov findes ikke. Derimod har l1erredet gode torvmyrer„ som i regelen ogsaa vil være tilstrækkelige for behovet, navnlig naar de, saaledes som man nu tildels er begyndt med, undergives en mere rationel behandling. Paa de dæmpede partier af Ognesanden er der i de sidste 5 aar bleven udplantet aarlig nogle tusinde naaletrær, ligesom man ogsaa paa flere andre gaarde er begyndt med mindre skov- plantninger. Fisk eri drives hovedsagelig efter makrel, hummer og laks. Navnlig er Ogneelven i forhold til sin størrelse en af lan- dets rigeste lakselve, og i I88O blev værdien af den aarlig fangede laks opgivet til ca. kr. 2200, hvoraf kr. 600 faldt paa fangsten i selve elven og kr. ]6O0 paa fisket udenfor dens udløb. I de sidste aar har imidlertid udbyttet, hvoraf den væsentligste andel falder paa Ogne gaard, været betydelig større. Til opsyn med laksefisket er i 1883 stiftet en fiskeriforening, approberet ved res. 29 januar 1884. Vatnemoholmene er en af an1tets hummerl1avne, og her findes derhos ishus til nedlægning af makrel og laks. Ogsaa det daglige fiske efter torsk, fiyndre m. m. til forsyning af Egersund og tildels Stav- anger ‘afgiver en vigtig indtægtskilde for en stor del af kystbefolk- ningen. I Helgaavandet, hvor der i fortiden foregik et rigt ørretfiske. har man i 1884 udsat sikyngel. – De øvrige næringsveie er af mindre vigtighed. Skibsfartens betydning indskrænker sig væsent- lig til. at den giver lidt bifo1–tjeneste ved lodsning. Bergverks- eller fabrikdrift finder ikke sted. Et tidligere teglverk paa Hy1land l1ar nu i mange aar været nedlagt Husfliden staar ikke saa høit som i de egentlige Jæder-bygder; i fjeldbygden„ hvor faareholdet er størst, tilvirkes dog endel sti-ikkede og vævede nldsager tilsalg. Brænding af tangaske giver paa enkelte gaarde nogen biindtægt. Distriktet havde i l887 3 landhandlere. J æder-banen gjennemskjærer herredet. fra grænsen af Eget- sund herred til grænsen af Haa i en længde af 1l,s km. Paa en længere strækning rundt 0gnebngten gaar linjen i umiddelbar nærhed af havet, og flyvesandet var her i begyndelsen, inden det blev dæm- pet ved plantning, meget generende for driften. Station ved Ogne (59 km. fra Stavanger-, 17 km. fra Egersund), hvor der tillige er telegrafstation, og hvorhen ogsaa det i 1861 oprettede postaabne1–i nu er henlagt: et par dage om ugen stoppes ogsaa ved Vatnemo, Sirevaag og Vaule bro. Den jæderske hovedvei kommer lige- ledes ind fra Egersund og gaar til Haa med en længde inden her- redet af 12 km. Den er en gammel, i 1838 anlagt, grusvei og tildels meget bakket. Skydsstation paa pladsen Kvienes under gaar- den 0gne. Af bygdeveie findes kun en liden stump paa 3 km. fra hovedveien ved Brusanden op til Fuglestad; forresten kun maadelige gaardsveie og fodstier. Samfærdselen paa søen vanskeliggjøres ved det forstørstedelen aabne og ganske ubeskyttede farvand. Heri-edets tvende havne, Vatnemoholmene og Sirevaag, er ovenfor nævnte. Paa begge steder findes lodsstationer, henhørende under Egersunds older- mandskab. Noget fyr findes ikke inden herredet. Derimod har der