Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/224

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Egersund heri-ed. 21 Y mue, resten, kr. 312,952, indskud paa 973 sparebankbøger, samt en i 1863 approberet brandassuranceforening, hvis forsikringssum for huse ved udgangen af 1885 var kr. 192,500. De kommuna1e udgifter var i gjennemsnit for aarene l884–86 kr. 14,086, hvoraf kr. 5767 til fattigvæsenet og kr. 3377 til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til kr. I1,570. Særskilt for I886 blev der som skat ud1ignet kr. 12,981, hvoraf kr. 7724 paa indtægt efter forho1det kr. 4,u pr. l0O skatbare kr. Kommunens gjæld var S. a. kun kr. 324, i hvilket beløb dog ligesaalidt de resterende bidrag til Jæder-banen (kr. 4200) som kommunekassens laan af kirkekassen er medregnet. Skatteydernes samlede formue blev ved 1igningen for 1886 ansat til kr. 1,44l,000. Antallet af fattig-understøttede hovedpersoner var i middeltal for 1876–84 aarlig 87, svarende til 31 pro mille af folketallet i 1875. Herredsstyre1sen bestaar af 4 formænd og 12 repræsen- tanter. 0m antallet af Stemmeberettigede haves kun opgave for det hele presteg:iæld, se side 100. Ældre inddeling. I judiciel henseende dannede Egersund hoved- Sogn tidligere, indtil res. 12 nov. 1850,*et eget. Egersund tinglag (formo- dent1ig allerede i middelalderen kaldet Eikundarsunds sk“ipreiða); tre gaardei sognets nordlige del hørte dog til Bjerkreims og ti gaarde i Fjordungsbygden til Valle tinglag. I 1838 sees Egersund og 0gne at have været repræsenteret i amtsformandskabet af samme ordfører; fra og med 1839 har derimod begge disse sogne havt hvert sit formandskab. Ved res. l2 decbr. 1868 blev dele af gaardene Birkeland og Gyland saavel i geistlig som i verdslig henseende henlagte fra Sogndal til Egersund. Fornlevninger og historiske notitser. Her er eller har været en mængde gi-avhauger og adskillige bautastene. særlig paa Eger- øen, hvor saadanne nævnes paa Ystebrød, Midbrød, Segleim. Skadberg. Myglebostad og Løining. og paa fastlandet paa Aarstad. Slettebø. Store Eige. Heigrestad og Buerskog. Ikke faa oldsagfund haves herfra. Fra stenalderen er bl. a- truffet spor til et flintverksted paa Skadberg paa Egerøen. Blandt fundene fra jernalderen er uden sammenligning det merkeligste det store myntfund. som i 1836 blev gjort paa Aarstad, et af de betydeligste fund af dette slags, som kjendes i Norge C). Under en stor sten i en ur fandtes her, foruden en rund sølvspænde, nogle frag- menter af sø1vsmykker og en guldbrakteat fra den ældre jernalder, over 1600 sølvmynter fra det 9de-11te aarhundrede. alle udenlandske. af de myntsorter. som maa have været i om1øb her i landet omtrent i Olaf den helliges tid (fundet kan ikke være kommet i jorden ret længe efter 1030). Størstedelen af mynterne var engelske (de fleste tilhørende kongerne Aethelred II og Knut den mægtige); desuden var der en hel del tydske (fra 0ttonemes. Henrik II’s og Konrad II’s tid) og enkelte irske, franske, danske, svenske. bøhmiske og arabiske. men ikke en eneste norsk. Fun- dets vægt var omtr. 22O0 gr.; den største del af det er nu i universitetets myntkabinet. Paa Veshovde i SØ for Egersund by findes paa en bergtop levninger af en gammel bygdeborg, hvorfra er en vid udsigt over havet. I musæet i Bergen bevares et stykke af en runesten fra kristelig tid. der fandtes i Egersund efter byens brand i 1842. Den levnede del af ’Ô’) Udfe1–lig beskrevet af prof. C. A. Holmboe i’to latinske universitets1)rogrammer af 1836 og 1837. hvoraf en noget forkortet norsk oversættelse findes i t1dsskriftet Urda, 1ste bind, side 329–36fi.