Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/223

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


2 1 6 XL Stavanger amt. Af kommunikationsmid1er maa først og fremst nævnes J seder-banen, der udgaar fra ladestedet og gjennemskjæ1–er her- redets nordlige del i en længde af ca. 12 km. til grænsen af 0gne. Efterat have passer-et Launessundet (Tengselvens udløh) paa store fyldninger og en 22 m. lang jernhro, følger den paa en længere strækning sundet mellem Egerøen og fastlandet og sner sig med skarpe krumninger og i tildels betydelige sprængninger frem gjen- nem et sterkt kuperet terrain. Foruden i Egersund er der station paa Helvig, 9 km. fra ladestedet og 67 km. fra Stavanger. Den nedre gren af den vestlandske hovedvei kommer ind fra Helle- land og passerer gjennem herredet i en stor bue, idet den først følger Hellelandselvens dalføre i sydlig retning indtil Hestevadbroen over Eideelven og derpaa bøier mod NV over Tengs og Gjermestad. Længde inden lærredet l8 km. foruden en afstikker paa vel 1 km. fra Hestevadhroen ned til Egersund. Stykket mellem ladestedet og- broen over Tengselven eri 1871–72 omlagt som chaussee; den øvrige del af veien skriver sig omtrent fra aaret 184O og er vesten- for Tengs meget bakket. Før sidstnævnte aar tog postveien fra Gjermestad over Eige og Tengesdal direkte til Helleland kirke uden at ber-øre ladestedet. Som alene ved en 111aadelig ridevei stod i for- bindelse med hovedveien. Af bygdeveiene, hvis samlede længde er 23 km., kan merkes den, som fører langs Lygrefjorden sydover til Svaanes, hvilken for tiden er under omlægning til l1ovedvei og skal fortsættes til Sogndal. Offentlige rideveie findes ikke, men vel endel gaardsveie. Fast skydsstatiou i ladestedet„– tilsigelsesstation paa Heigrestad. Posten besørgedes tidligere alene ved ekspeditionen i ladestedet; siden 1885 er der imidlertid postaahneri paa Helvig jern- banestation. Telegrafstation er derimod kun i byen. Den engelske telegrafkabel (jfr. side 77) kommer iland paa Hesnes, ca. 4 km- søndenfor ladestedet. Om herredets havne og ankerpladse se ovenfor-. Det hører til Ege1–sund lodsoldermandskab og har 2 lodsstationer, Ege1–sund og Midbrød. Til veiledning for de søfarende findes 3 fyre (jfr. side 75), nemlig 1) Vibberodden, fast ledfyr af 5te orden paa vestsiden af det søndre indløh til Egersund, tændt 1855, 22 m. o. l1., synsvidde 9 kvartmil, 2) Egerø paa sydsiden af Mid- brødøeu, fast kystfyr af 1ste orden, anbragt i et konisk taarn af støbtejernplader, 46IZ2 m. o. h., synsvidde 20 kvartmil, tændt 1854, 3) Grundsundholmen, fast 1edfyr af 5te orden paa sydsiden af det vestre indløh til Egersund, tændt 1855. ’ Her-redets kirke, der er hovedkirke i Ege1–sund prestegjæld, er beliggende i ladestedet og omtalt side 98. – I henseende til skole- væsen er distriktet fra nytaar 1888 delt i 16 kredse med 7 lærere og skolehuse paa Midbrød, Myglebostad, Sæstad, Helvig, Heigre- stad, Eide, Skaare, Halleland, Stapnes og Mong. 2 kredse har om- gangsskole. Af andre offentlige indre-tninger hør nævnes Egersund landsogns sparehank paa Aarstad, der er oprettet i 1856 ogi 1886 virkede med en kapital af kr. 356,173, hvoraf kr. 43,221 var bankens for-