Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/222

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Eg6l’SuDd heri-ed. 21 å hvorimod byg dyr-kes lidet og rug næsten ikke. Kvægstellet ligger ɔnede og giver en tarvelig afkastning. Lidt melkesalg foregaar dog til ladestedet. Om udsæd og kreaturhold findes oplysning side 42 -og 46. Da hjemmehavnene er smaa og mindre gode, drives faarene til sommerbeite i Bjerkreim og Siredalen. – Af fiskerierne er det paa forsommeren faldende makre1fiske, hvori der fra distriktet deltager omtrent 7 O skjøiter, det vigtigste. Etablissementer for ned- lægning i is findes, foruden iladestedet, endvidere i Helvig og Naale- vig, fra hvilke sidstnævnte steder 1nakrellen bringes til byen for at eksporteres derfra. Hummerfangst drives langs den hele kyst., hvor der ogsaa foregaar et ikke ubetydeligt fiske efter torsk, flyndre, kolje, mort m. m., der for en større del afsættes i ladestedet. Laks fiskes hovedsagelig i Tengselven, tildels ogsaa i Egersundselvens nordre udløb (Eideelven) og i søen. Om udbyttet af de forskjellige fiskerier mangler dog paalidelige opgaver. – Skibsfarten giver megen indtægt, idet en stor del af den yngre mandlige befolkning i nogen tid er ude som sømænd. Der findes ogsaa mange faste lodse, og adskillige farer som kjendtmænd paa dampskibene langs kysten Ved siden heraf drives ogsaa noget skibsrederi; i 1885 opgives saa- ledes 7 fartøier med en drægtighed af 3392 ton hjemmehørende i her-redet, men et betragteligt antal parter i disse skibe er dog vist- nok paa udenbygdsboendes hænder-. – Skovbruget har ingen betydning Lidt løvtrær findes paa enkelte gaar-de, f. eks. i Tengs- dalen, men tilsammen kun 193 ha. og ikke paa langt nær tilstræk- keligt for behovet; som brændsel bruges derfor næsten udelukkende torv, tildels ogsaa stenkul, der kjøbeS fra ladestedet De største og bedste torvmyrer er ved Slettebø, Kjelland og Gjermestad. – Derimod har bergverksdrift til sine tider været af vigtighed. Allerede i den sidste halvdel af forrige aarhundrede havde ifølge Kraft Moss jernverk flere gruber i det rige titanjernfelt i herredets østlige del, hvilke ligeindtil den senere tid har været holdte under frist. Angaaende den omkring 1860 paabegyndte grubedrift paa gaardene Koldal, Hegdal og Kydland l1envises til side 64. Mal1n- gangen kan i dette strøg forfølges i en længde af omtrent Vi norsk mil, men dens mægtighed er meget varierende. Specielt skal anvis- ningerne paa gaarden Kydlands eiendom være af en overordentlig stor mægtighed og brydningen af malmen overmaade billig. – Af fabrikanlæg er det i 1862 i nærheden af ladestedetan1agte Eide potteri, som tilvirker brunt stentøi og i 1885 beskjæftigede 24 arbei- -dere, det vigtigste. Fotlands uldspinderi, anlagt 1875 paa gaarden Fotland ved Tengselven ca. 5 km. nordenfor 1adestedet, sysselsætter 16 arbeidere, hvorimod den i 1855 oprettede Egersunds krudtfabrik ved Lygre, 4 km. søndenfor byen, kun arbeider med 4 mand. Dette verk er to gange sprunget i luften. – Binæringer af betydning findes ikke. Husfliden er ikke stor og neppe tilstrækkelig for her- redets forsyning Lidt isskur foregaar om vinteren, væsentlig dog alene til forsyning af makreletablissementerne. Ved udgangen af 1885 havde herredet 2 land.hand1ere, i 1887 kun 1.