2 l 4 XL Stavanger amt. ladestedet sydover »Neset« til Mong, hvor der er et helt lidet fiskerleie af smaabrug, som tidligere tildels har henhørt under gaar- dene Birkeland og Gyland i Sogndal. Ogsaa i hei-redets nordvest- lige del, i dalen ved Helvig, ligger en ganske tæt grænd (»Fjord- ungen«). Efter matrikulen findes der ialt 6l gaarde (matr.–no.) med en samlet skyld af mk. 649,s2 (urevid. dlr. 389. 4. 2l). Eien- dommene er overmaade sterkt udstykkede, og de enkelte bruge gjen- nemsnitlige „matrikulskyld er betydelig lavere end i noget andet herred i amtet; navnlig i ladestedets nærmeste Omegn findes en stor mængde smaalapper af brug. Den midlere salgspris pr. Skylddaler i 1852–8O er for Ege1–sund tinglag (inkl. 0gne) beregnet til kr. 2483. Jordfællesskabet er i dette herred mere udbredt end i noget andet distrikt af Stavanger amt, og endnu i 1885 antog man, at omtrent af-1 af samtlige eiendomme, regnet efter matrikulskylden, laa i fællesskab ikke blot i ndmark, men ogsaa i indmark. I de sidste aar er imidlertid udskiftningsarbeidet kommet i god gang. Herredets største gaard i et brug er prestegaarden Husebø, beliggende straks ovenfor ladestedet, med skyld mk. ]6,21 og omtrent 16 ha. indmark, hvoraf presterne i de sidste 20 å 3O aar dog kun har brugt en ganske liden del til en besætning af 3 år 4 kjør, me- dens resten er bleven bortforpagtet paa aaremaal i mindre par-celler til indvaanere af ladestedet. Gaarden, hvortil hører en husmands- plads og et lidet laksefiske i Bruvigen„ lidt søndenfor ladestedet, er bleven befaret af embedsgaardskommissionen, som har foreslaaet den adskillig reduceret. – Foruden prestegaarden kan i ladestedet-s nær- meste Omegn merkes Aarstad, 45,2s, paa hvis grund den største del af ladestedet er an1agt, Veshovde, 12ɔ68ɔ Mjelhus (alm. Skr. Melhus), I2,18–, Slettebe,“ 27,ss, Eide (alm. Skr. Eie), 21,2o, og Hafseen, 13,o1, samtlige sterkt udstykkede. Længere mod S ligger Skaare, 11,ss, Puntevold (al1n. Skr. Puntervold), 13,51, Halleland (udtales Hadland), 16,24, Aase, 25,sä. Ned- land, 13,os, Svaanes, I6,72–, og Stapnes, 1l,9v. de tre sidste paa »Neset“, hvorimod Tengs, 1å,s2, Fotland, 10,v9, Eige„ store, 12,–:å. Heigrestad, 11,49, og Helvig, 32,63, den sidstei mange brug, hører til herredets nordlige og vestlige del. Endelig kan paa Egerøen merkes Ystebrød (d. e. ytterste Brød, alm. skr. Østerbred), 11,s2, Midbrød, 15,1a, Segleim, 20.94, Skadberg, 2O,64, Myglebostad, 22,6s, Leidland, 18,22, Hovland. 25,4v, Sæstad, 11,9s, og Løining, 12,o2. Af hei-redets næringsveie staar jordbruget paa et lavt trin, dels paa grund af de indskrænkede og ofte tungvindt beliggende arealer, dels formedelst det udbredte jordfællesskab, dels endelig fordi en stor del af befolkningen, navnlig paa Egerøen, henter sit væsent- lige unde1–hold fra søen. Agerbrngsarbeiderne udføres i ikke liden udstrækning alene med haandredskaber. Brugsmaaderne er i regelen temmelig forældede, og gaardsdriften overlades hyppig til kvinderne, medens mændene er paa søen. Kun enkelte eiendomme drives nogen- lunde ratione1t. Havre og poteter avles dog omtrent for behovet,
